AndersSandøeØrsted

2 T I D E N T I L 1 8 0 1 Hans Christian blev den 18-aarige juridiske Student Anders Sandøe Ørsted Medudgiver og fik sine første Ting trykt h e r1). Det var en Del moral- og retsfilosofiske Bidrag, hvoraf nogle havde Til­ knytning til hans i det følgende Aar (1798) udkomne med Uni­ versitetets Guldmedaille belønnede filosofiske Afhandling „Over Sammenhængen mellem Dydelærens og Retslærens Princip“, til­ egnet Universitetets Patron Hertug Frederik Christian af Augu­ stenborg. I 1799 standsede Tidsskriftet. I Januar Kvartal nævnte Aar blev Ørsted juridisk Kandidat med Udmærkelse baade til den teoretiske og praktiske Prøve, og læn­ gere hen paa Aaret meldte han sig som Ansøger til en ledig Post som Adjunkt og Notarius ved det juridiske Fakultet. Posten skulde besættes ved Konkurrence mellem seks unge Videnskabsdyrkere, nemlig foruden Ørsted, der var den yngste, Prokurator J. K. Høst, C. Krohg, C. F. Lassen, J. Bilsted og M. H. Bornemann. Der skulde holdes fem Forelæsninger, der derpaa cirkulerede i Manu­ skript mellem Censorerne. Disse bestod foruden af Fakultetets Med­ lemmer, Professorerne Nørregaard, Schlegel og Hurtigkarl, af den tidligere Professor, Deputeret i Rentekammeret Jakob Ed. Col- bjørnsen, Højesteretsassessor M. Fridsch og Politimester Cold. Forelæsningerne angik Grundlaget for Strafferetten og dens Ud­ øvelse, Gesandters juridiske Hellighed, Enkers Retsstilling, Benæg­ telsesed og et romerretligt Æmne af Arveretten. Aaret før havde en tilsvarende Konkurrence været afholdt, hvorved Bornemann var anset for den næstdueligste. Og nu forenede Censorerne sig om at foreslaa ham „især i Betragtning af hans ualmindelige Ind­ sigter i den nyeste Filosofi og sammes heldige Anvendelse paa Retslæren“, medens de øvrige Kandidater anbefaledes som vor­ dende duelige Embedsmænd i det juridiske F a g 2). For Ørsteds Vedkommende udtalte Censorerne, at hans Forelæsninger ved Siden af Bevis for Duelighed og gode Kundskaber indeholdt adskillige Paradokser, som han ikke havde kunnet forsvare med antagelige Grunde3). I sine Erindringer mener Ørsted, at det ved Bedøm­ melsen skadede ham, at han i Forelæsningen om Strafferetten havde foretrukket Fichte for Kant, idet dennes Lære om Gengældelsen som Maalestok for Straffen var ham uantagelig og bragte ham til overhovedet at forkaste Kants Grundbegreb om Retsloven som en Del af Moralloven, noget han havde sluttet sig til i Prisafhand