AndersSandøeØrsted

186 T I D E N T I L 1 8 3 5 hed som Retsbegreb forstaar han Forskriften om at tage Hensyn til individuelle Egenskaber og Forhold, der ikke lader sig ind­ befatte under faste almindelige Regler, noget der efter hans Syns- maade var megen Anvendelse for baade i Straffe- og boi gerlige Forhold. Under Fællesbetegnelsen uskreven R e t behandler han endnu Højesterets Præjudikater, hvorom Hurtigkarl kun bemær­ kede, at de ikke havde Lovskraft. Han fremhæver, at Højesteret for at skabe Fasthed i Retstilstanden holder paa sine Præjudikater, og at det maa anses for Pligt for de øvrige Domstole, hvor de er klare over Højesterets tidligere Afgørelser, at følge disse. Skreven Ret var først og fremmest Landslovene, Danske og Norske Lov. Der var visse Tvivlsspørgsmaal at klare om Tids­ punktet for Skæringen mellem disses og de omkring deres Til­ blivelse udkomne Forordningers Gyldighed, og iøvrigt leveres der i Hdbg. I S. 7 ff. en interessant V u rd erin g a f D . L., som Ørsted sætter meget højt. Det maa vel indrømmes, at man „forgæves vilde søge den udtømmende Fuldstændighed, den Nøjagtighed i Begre­ bernes Opfatning, den Præcision i Udtrykket, den i et og alt strænge Konsekvens, som maatte udmærke en fuldkommen Lov­ givning. Vigtige Materier er derimod forbigaaede. Lovens Grund­ sætninger skjuler sig ofte i kasuistiske Bestemmelser og maa alt- saa udfindes ved Abstraktion, der ikke sjældent efterlader Tvivl. For Anomalier ja vel Modsigelser er Loven ikke fri. Udtrykket mangler stundom fornøden Korrektion, og enkelte Artikler er ikke aldeles forstaaelige, ligesom det og paa sine Steder er klart, at Lovkoncipisterne har misforstaaet de ældre Love, hvoraf de har øst. Ligeledes er adskillige Materier behandlede efter Grundsæt­ ninger, som man nu ikke kan billige . . . Men lægger man Mærke til Lovens Tendens i det hele og glemmer ikke den Tid, hvori den er opstaaet, saa kan man ikke nægte, at den jo udmærker sig ved en høj Grad af Agtelse for borgerlig Frihed og Lighed, ved en mild og human Aand i Forbindelse med en selv i sine Overdrivelser agtværdig sædelig Strænghed, og at dens Bestem­ melser for det meste vidner om et sundt og skarpt Blik, om mo­ dent Overlæg og omhyggelig Prøvelse; at den ofte i sin Simpel­ hed har truffet det rette langt bedre end nyere i en mere for­ finet Tidsalder udarbejdede Love.“ Disse Synspunkter udføres nær­ mere. Med Hensyn til det sidste Punkt, Simpelheden, bemærkes