AndersSandøeØrsted

184 T I D E N T I L 1 8 3 5 i Forening med min oprindelige Aandsretning og min tidligere Udvikling har medført, at de Midler til at fremme Retsviden­ skaben, som jeg nogenlunde har haft til min Raadighed, mere har bestaaet i den Erfaring, som en udstrakt Embedsvirksomhed har givet mig, forenet med den Eftertanke, disse har fremkaldt, end i en Rigdom af lærde Kundskaber.“ Jur. Tidsskr. XVII pag. 251. Hullerne mellem de udtrykkelige Normeringer —- og af dem var der mange — udfyldte han ved Hjælp af „Lovens Aand“, hvor­ ved han forstod alt det i Loven, som leder til at indse, hvad der udenfor det udtrykkelig foreskrevne skal gælde som ret, et videre Begreb end Analogi, der kræver Tilfældenes Lighed, idet der der­ under indgaar Følgeslutninger eller Modsætningsslutninger fra Lovstedet til forskelligartede Forholds Ordning. Men i ovenstaaende Citat S. 183 vil det være bemærket, at der som Fortolkningsmid­ del ogsaa opføres „hvad der i sig er ret og fornuftmæssigt“. Er dette nu ikke Naturretten? Ørsted opstiller her, se Hdbg. I S. 83 ff., en Modsætning mellem Naturret i retsmetafysisk Forstand og na­ tu rlig R et, der netop er saadanne Begreber, han peger paa i Slut­ ningen af Citatet. Uden at være udtrykkelig hjemlet gælder der visse Regler om, hvorvidt Ejeren er berettiget til, hvad der fin­ des i Jordens Skød, at Manden er Familiens Hoved, at Konen følger Mandens Stand, Værneting m. v., at Adelskab alene for­ planter sig paa agnatiske Descendenter, at negotiorum gestor hand­ ler retmæssigt og faar Krav paa Godtgørelse m. v. „Det Retssystem, som saaledes har dannet sig selv ved den naturlige Retsfølelse, den sunde Fornuft, det borgerlige Livs Tarv, Retsgenstandens Na­ tur og Folkets Sæder, er det ingenlunde den positive Lovs Hensigt at fortrænge, hvorimod den bør søge at bevare, rette og forædle samme. Den af hine naturlige Elementer udviklede Ret vil fuld- komnest stemme med Folkets Tarv; den vil have Meningen for sig, være Folket bekendt og elskes af samme.“ Om andre Sætnin­ ger, der nødvendigvis maa bruges til at supplere Loven, gælder ganske vist, at de ogsaa har Plads i den filosofiske Retslære f. Eks. Reglerne om fremmedes Handlinger heri Riget, Lovenes Anven­ delse paa allerede foretagne Handlinger eller eksisterende Tilfælde, Forsøg paa Forbrydelser m. v., men Sanktionen ligger i Lovens Forudsætning om at saadanne Sætninger maa uddannes. „I Ma­ terien om Bevis er der og uendelig meget, som ingenlunde beror