AndersSandøeØrsted
T I D E N T I L 1 8 3 5 139 ves til Behandling i en Kommission, der overvejede de nærmere Bestemmelser for de ved Anordn. 28. Maj 1831 besluttede Stænder forsamlingers Virkemaade. Her hævdede Ørsted, navnlig overfor Overprokurør for Hertugdømmerne Hopp, at en saadan Lovregel vilde høre til dem, der krævede Forelæggelse for Stænderne som angaaende personlige Rettigheder, og der skete da ialtfald ikke noget i den paatænkte Retning11). Af stra fferetlig L o v g iv n in g er allerede omtalt de Bestemmelser, man fandt det nødvendigt at give til Imødegaaelse af Oprørsaan- den i den københavnske Straffeanstalt. løvrigt maa nævnes nogle Reformer af Straffearterne. Fdg. 12. Juni 1816 regulerede Ud- staaelsen af Fængsel paa Vand og Brød og hjemlede Omsætning hertil af indtil 6 Maaneders Strafarbejde. Fdg. 24. Sept. 1824 af- skaffede Straffen Boslods og Hovedlods Forbrydelse dels uden Erstatning (hvor den var forbunden med Straf paa Liv og Lem mer, livsvarigt Frihedstab eller Landsforvisning) dels saaledes at den ombyttedes med Forbedrings- eller Tugthusarbejde i 1 til 3 Aar. Straffen paa yderste Formue (en vis høj Bødestraf) af løstes af Vand- og Brød-Straf, og Straffen Jords Forbrydelse bort faldt. I Kancelliet forelaa ældre Overvejelser fra 1799 med Er klæringer fra Retterne i København ang. Subsidiærstraffe for Boslods Forbrydelse, naar den dømte intet ejede, og i 1813 var der planlagt en lignende Lovgivning som den nu gennemførte. Forestillingen, der gengives i Koil. Tid. S. 563 er ligesom Forord ningen ført i Pennen af Ørsted. Ogsaa den anden herhen hørende Reform, Landsforvisnings straffens Ophævelse ved Fdg. 30. Marts 1827, havde en ældre Hi storie. I Kancelliets Akter findes et i Sommeren 1820 af Ørsted udarbejdet Udkast, hvorom Højesterets Erklæring var indhentet. Det blev i Principet bifaldet af Kongen, men Sagen „henfaldt“ dog. Som Begrundelse for at rejse Sagen var især anført det in ternationale Hensyn til Staternes Modvilje mod at modtage de saaledes domfældte. Den 17. Sept. 1824 ses der paany at have været Tale om at tage Sagen op. Paa dette Tidspunkt henstod der imidlertid en Sag for Højesteret12), og Ørsted tilraader at vente, for at det ikke skulde se ud, som om man vilde indvirke paa Af gørelsen, hvilket kunde ske, hvis Retten fandt den nye Lov mil dere end den ældre, saaledes som det forhen var sket med Fdg.
Made with FlippingBook