AndersSandøeØrsted

138 T I D E N T I L 1 8 3 5 gav i 1814 efter Danmarks Krigserklæring til Frankrig nogle Blade med heftige Angreb paa Napoleon. Paa Grund af Krigstilstanden var dette ikke strafbart, men mod Ørsteds Stemme blev Bladet paa Grund af denne blot „usømmelige“ Artikel forbudt, og uagtet Ørsted „af alle Kræfter bestred“ denne Fortolkning af § 26, var den Op­ fattelse herskende, at Politimesteren, naar han modtog sit Eksem­ plar, under Rekurs til Kancelliet skulde tilbageholde det, naar han fandt Indholdet „utilbørligt“ om end ikke „strafværdigt“. I Pla­ kat 13. Maj 1814 bestemtes det nu nærmere, at Salg eller Ud­ deling af disse Skrifter ikke maatte ske, før Politimesteren efter Gennemsyn tillod det, eller en vis til Gennemsynet beregnet Tid var hengaaet. Som Ørsted udvikler, Liv I S. 101 ff., var hin Op­ fattelse dog altsaa ikke udtrykt i Plakaten, og i Højesteretsdom af 30. Juli 1830 i Sag mod Lindberg blev det fastslaaet, at A f­ gørelsen af, om noget kunde trykkes, skulde træffes af Dom­ stolene, altsaa efter Synspunktet Lovmæssighed, hvilket i 1834 tydelig blev forklaret Publikum i nogle Bladartikler af den senere Generalprokurør Algreen-Ussing. Da var efter stedfundne Person­ skifter i Kancelliet Ørsteds Mening omsider trængt igennem in­ denfor dette, men i de mellemliggende Aar havde Politiets Praksis virket som en Censur, saaledes at Forfatterne rettede sig efter Krav om Ændringer i Manuskripterne, idet man tillige ventede med Skrifternes Rentrykning, til Gennemsynet var overstaaet. Ef­ ter Foretagelsen af dette var Domstolene saa paa den anden Side altfor tilbageholdende med at drage til Ansvar, fordi Forfatteren havde en Slags Undskyldning deri, at Skriftet uden Paatale havde passeret Politimesterens Kontrol — alt ialt en utilfredsstillende Retstilstand. Fra den første Halvdel af Trediverne skal endnu anføres, at det tiltagende Smaabladsskriveri („Raketten“ ) uden Protest af Ørsted førte til en Skærpelse af den i Reglen bestaaende Censur for Udgiverne af disse Organer (25. April 1835), saaledes at ogsaa aabenbart eller forklædt Æreskænderi mod private skulde kontrolleres. En mod Professor C. N. David, der i 1833 begyndte Udgivelsen af Ugeskriftet „Fædrelandet“, rejst Sag for Indholdet af nogle af de første Numre førte til Frifindelse, hvad Ørsted havde ventet, og det toges da under Overvejelse at indføre Censur ligesom i Holsten for Skrifter under 20 Ark, hvilket Forslag ga