AndersSandøeØrsted

1 0 0 T I D E N T I L 1 8 1 3 deri, at Staten forbliver bestaaende, og den synes ligesom at paa­ lægge den, der kræver en ny Retsstilling, en Bevisbyrde for, at dette gaar an uden at forrykke Ligevægten i Samfundet. Denne neutrale Betragtning af de enkelte Personers og Gruppers Stilling passer ganske paa Ørsteds Indstilling som „Forretningsmand“. Han befandt sig i Hovedsagen i Harmoni med Stat og Samfundsorden i dens bestaaende Skikkelse. Opvokset i beskedne men for ham selv tilfredsstillende Kaar og derpaa under gunstige Forhold indtraadt i Embedsstanden havde han aldrig følt sig knyttet til et Befolknings­ lag, der krævede væsentlig Samfundsomdannelse for at afhjælpe so­ cial Uret. At Statens øjeblikkelige Styrelseform opfyldte sin Mission, stod for ham fast, og ligeledes at Statens Lovgivning maatte kræve ubetinget Lydighed og det af Domstole saavelsom af Borgere. Kun paa det bestaaendes Grund og kun med Agtelse af bestaaende Ret­ tigheder kunde han derfor ønske Reformer. Naar han ivrigt og ihærdigt ønskede juridiske Reformer, fremtraadte disse Ønsker der­ for altid med et iboende Maadehold. I Afhandlingen af 1807 om Forholdet mellem Religion og Stat gør Ørsted op med den af nyere Filosofer særlig Fichte opstillede snævre Formulering af Statens Opgave som begrænset til at be­ trygge Borgersikkerheden, nærmere bestemt som det Øjemed at hindre det ene Menneske i at forstyrre det andets frie Virksom­ hed. For denne Opfattelse maatte Religionen i Modsætning til tid­ ligere, da den regnedes som „et selvstændigt og høj tvigtigt Stats­ øjemed og som det kraftigste og ene betryggende Værn om de øv­ rige Statsøjemeder“, falde udenfor Begreberne om Ret og Stat. Men den Norm, Staten følger i sine Bestræbelser, bør være bestemt ved Menneskehedens Totaløjemed. Alt det gode, der lader sig be­ virke ved udvortes Foranstaltninger, maa indbefattes under Fornuf­ tens Plan med retlige Forholds Stiftelse. Om Religionen udtaler han sig paa følgende Maade: „Ethvert Menneske, der ikke i tanke­ løs Adspredelse taber sig udi de enkelte Momenter af sin Tilvæ­ relse, men har Mod og Kraft til at tænke over sig selv, den ham omgivende Verden og Menneskelivet i det hele, maa finde, at alt det endelige og forgængelige intet har, der kan tilfredsstille hans Gransken eller fylde hans Hjerte, saafremt der ikke gives noget evigt og uforanderligt, hvoraf det blot er Genskinnet. Uden denne Idé bliver det hele System af menneskelig Viden et tomt Spil af