AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 99 tilbage til hvert enkelt Samfundsmedlems moralske Fornuft og fin­ der Begrundelsen deri, at denne Fornuft med Kompasnaalens Sik­ kerhed peger mod Statens Bestaaen som alles Maal og er indfor- staaet med, at Vilkaaret herfor maa være Lovenes ensartede Af- maalen af hvers begrænsede Plads. Naar Ørsted taler om Fornuftbudet, er hans Synspunkt som be­ mærket det moralske, og den moralske Drivfjeders Virksomhed tages som en Kendsgerning, jfr. foran S. 26. Ikke Personen selv i sin Isolation er Maalet for denne Impuls men Personen i nødvendigt Samhør med andre. Ørsted gør den Bemærkning, at Naturens For­ deling af Goder kun har omfattet Individernes Legemer. Idet han saaledes abstraherer fra den gældende Rets Ejendomsfordeling, gør han det indlysende, at Samvirksomhed er enhvers fornuftmæssige Leveform. Staten er da ifølge Ørsted grundet paa Moralen, Statsmagten er dannet ved Enernes moralske Vilje til at leve i lovordnet Samliv. Hele Synsmaaden gaar ud fra Harmoni mellem Fornuften, der er­ kender Lovefterlevelsen som psykologisk nødvendigt Vilkaar for Samlivsgodernes Fremkomst, og Enkeltmandsviljen til at bøje sig for denne Erkendelse — en Harmoni som Talsmanden for denne Retsanskuel se personlig besad i fuldt Maal. Den Optimisme, der bringer ham til paa denne Maade at bygge sin Opfattelse paa Fri­ villigheden — og det ikke en nøgternt købslaaende Retspagt-Bor- gers men den samvittighedsbundne Borgers Frivillighed — bærer Mærket af den Tid og det Aandsliv — H. C. Ørsteds, Oehlenschlæ- gers, Thorvaldsens — , som man har givet Navn af den danske Guldalder. Selv om denne Harmoni Gang paa Gang maatte briste overfor Menneskenaturens Hæmninger, vil den dog hos de fleste være nogenlunde tilstede. Grundopfattelsen er da trods alt objektivt rig- ti&j °g nogen Drømmer om et idealt Samfund paa den syndige Jord var Ørsted ikke. Endnu et personligt farvet Træk kan vistnok med det samme til­ føjes. Kants Retsformel, se foran S. 26, lod det være afgørende, om Personens fri Vilkaarlighedsevne „kunde bestaa med“ alles Frihed efter en almindelig Lov. Man kunde tænke sig en Formel for Ret­ færdigheden, der mindre betonede den fra Helheden udgaaende Be­ grænsning og mere positivt fremdrog de forskellige Gruppers Krav paa Livsudfoldelse. Den Kantiske Retsformel synes at se Maalet 7*