AmagersHistorie_III

296 som varetog Byens Sager, søgte at faa en Forklaring paa dette Skatteforhold. Men først 1724 finder vi indgivet en Klage, hvorpaa Hollænderne havde svaret ved at henvise til det kgl. »Patent« af 1674 (se 2. Del) og den gamle thinglæste Ved­ tægt af 1663 (sst.), hvor Dragørboerne havde underkastet sig deres Afgiftsbestemmelser. Af Amtmandens Svar paa Klagen fremgaar det, at Dragørboerne endda vilde være bleven ved deres gamle Vedtægt, dersom ikke Rettighederne vår bleven indskrænkede og Afgifterne større. »Mens som der udi efter Jordebøgerne skal være skeed forandring at gemeene Mænd i Dragør ey skal have den mindste piæt at holde en Gaas eller Griis paa, sampt maa betale Græspenge af deris Kiør om Som­ meren paa Fælleden, tilmed i Dragør i Stæden for 4 er kun to Gaarde til hvilke alt Jorden er henlagt, derfor ey skal kunde sligt at udstaae« . . . (nemlig at svare baade Kvartals- og Hart- kornskatter) turde han ikke underkende det kgl. Patent, hvor­ efter Dragør skulde svare for 4 og Store Magleby for 20 Gaarde, hvorfor han tilraadede, at de to Byer paa en venskabelig Maade søgte at enes om Sagen1). Dragørboerne vilde imidlertid ikke lade sig nøje dermed og heller ikke indgaa noget Forlig, men forlangte Sagen henvist til Retten, om de saa skulde »trætte en Snes Rixdaler bort«. Hollænderne maatte da indstille, at der blev beskikket en Sætte­ dommer og foreslog hertil en lovkyndig Mand, nemlig Bryg­ ger Ot t o Kn u d s øn L e r c h e i Kompagnistræde, samt til at skrive i Retten J ø r g e n Ga l s k i ø t paa Dragør, som ofte i Skriverens Sted havde betjent Retten. De formente, at der ingen Prokurator behøvedes paa nogen af Siderne2). Hvordan Afgørelsen faldt, ses ikke, men Resultatet blev, at Dragør­ boerne 1726 indgik »et Forlig«, hvorefter de fremtidig skulde betale 3 Mark 8 Sk. aarlig af hvert Hus som en Slags Grund­ skat for de Fælles- og Sognerettigheder, Byen nød hos Hol­ lænderne. Forliget blev kun en ny Kilde til Uenighed. Særlig efter Fogedskiftet 1749 fandt man det urimeligt, at Dragør skulde betale den fastsatte Skatteafgift, navnlig da Byens »Rettigheder« hos Hollænderne stadig svandt. De maatte betale baade for

') Bilag VII. 2) Bilag VIII.