AmagersHistorie_III
295 ingen Andel. Da Landevejens Anlæg paabegyndtes snart efter, blev Grusbakkerne først udlagt som f æl l e s G r u s g r a v for hele Øen til Vejens Anlæg, og den tidligere Grænse derfor flyttet længere mod Øst. Og desuden blev den G r æ s n i n g s ret, som de to Dragørgaarde havde paa Fælleden, tillagt Hol lænderbyen, fordi deres Hartkorn hovedsagelig hørte derunder. Hvorfor gjorde Dragør ikke sin Ret gældende til en Andel efter de 20 Høveders Græsning, som Byen havde ? Fordi Hol lænderne havde annekteret de to Gaarde, der laa paa Dragør. Da Græsningsretten betød 3 Tdr. Ld. pr. Høved, havde Dragør været 60 Tdr. Ld. rigere efter Udskiftningen, dersom Hollæn derne ikke havde havt visse »Rettigheder« over denne By. Om Skatteforholdet opstod der ogsaa en langvarig Strid; den varede næsten i 100 Aar. Forholdet var oprindelig dette, at Dragør svarede direkte til Københavns Len baade Jordskyld af deres Grunde og Landgilde af de to Fæstegaarde (3 Fj. Smør). Ved Optagelsen i Hartkornsmatriklen sattes Husgrundene i Dragør til ca. 2 Tdr. Hartk., og Gaardenes Græsning og Eng lodder til ca. 2 Tdr. 2 Skpr. Men Gaardene havde ved Arv og Køb erhvervet en Del Jord under Hollænderbyen, og Fæsterne var Hollændere, saa der regnedes med dem i Hollænderbyens Skattefordeling. Dertil var der selvfølgelig intet at sige; men Dragør regnedes for 4 Gaarde1) af Hollænderbyens 24, og maatte saaledes svare en Sjettedel af hele Byens Ekstraskat, foruden Andel i Baadmandsskatten og Bropenge. 1710 ses, at Dragør maatte udrede 96 Rdlr. for 4 af de Baadsmænd, Am ager skulde stille. Ogsaa i andre ekstraordinære Paabud maatte Dragørboerne i det hele tage rigelig Del ved Paaligning, og endelig paalagdes der Husene en fast Afgift til Hjælp til Hol lændernes Skatteudredning. Da en ny Skatteordning indførtes 1717, saa der i Stedet for Landgilden og Ekstraskatter skulde svares 4V2 Rdlr. pr. Td. Hartk., udskrev Hollænderne en Hjælpeskat, eller Kva r t a l ska t , af Husene i Dragør, som skulde svare til en Sjettedel af deres Hartkornskat (til Rytterhold), idet Dragør stadig regnedes til 4 Gaarde. Denne Afgift beløb sig til 272 Slettedaler aarlig. Dragørboerne begyndte at blive betænkelige, og »de 4 Mænd«, ') I Christiern d. 2.s Privilegium til Hollænderne omtales »de vier Houen« paa D ragør, som var u n d t a g n e fra deres Rettigheder.
Made with FlippingBook