AmagersHistorie_III

297

Malkestien over Hollændernes Fælled og Græspenge for hver Ko, Svin eller Gaas og for Stolestaderne i Kirken. De to Bønder fastholdt deres Hævdsret til Byens Grund, skønt der var meget trangt for Byggepladser, og man maatte bygge Hu­ sene saa tæt paa hinanden, »at neppe et eneste vilde staa til at redde, dersom der paakom en Ildebrand«. Imidlertid blev ogsaa dette Besiddelsesforhold underkastet Tvivl. Det opklaredes, at Grunden, som hørte til Dragør, var Fæstejord, og at Hollænderne uberettiget krævede Skat deraf. Baade Kancelliet og Amtmanden gav Dragørboerne fri Raadig- hed over deres Huse og Byggepladser. Hollænderne maatte i Anledning af »en Misforstaaelse om Skatten og andre Poster« indgaa en ny Vedtægt eller »Nyforening« med Dragørboerne, hvorefter disse vel fremdeles skulde svare 14 Sk. Kvartalet af hvert Hus til Hollænderbyens Kasse, men til Gengæld ind­ rømmedes dem visse Rettigheder til at tage Sten og Grus, Ler og Tørv til deres Huse samt Græsning paa Fælleden mod en rimelig Betaling. Og med Hensyn til Kirkeretten skulde Kongebrevet af 1694 være gældende1). Ikke mange Aar efter (1774) klagede Fogden J a c o b Be r ­ t e l s en paany over den urimelige Afgift, Dragør maatte svare for saadanne Rettigheder, som man ikke mere benyttede, og som man tilmed skulde »gøre Forbøn« for hos Schouten. 1797 søgte Dragørboerne igen om Fritagelse for denne Skat, men Kancelliet henviste til den af Amtmanden konfirmerede Ved­ tægt af 1766, der stadig maatte være gældende2). Og 1807 blussede Striden atter op, idet Fogden J e n s P e t e r s e n S k r i v e r paa 50 Dragørboeres Vegne nægtede at betale Afgiften, da Byen ikke mere benyttede sig af de Indrømmelser, som Afgiften sikrede dem. I sit Indlæg hentydede Fogden til, at Hollændernes økonomiske Tilstand mulig var saa daarlig, at de ikke kunde undvære de Penge, og han vilde da gerne per­ sonlig yde et Bidrag fer at komme dem til Hjælp. Sagen kom endelig for Hollænderbyens Ret, og Prokurator A. Pa l l e blev udnævnt til Sættedommer. Resultatet blev, at Dragørboerne dømtes til at betale Skatten saavel for en Del Aar, for hvilke

x) S e V e d tæ g te n B ilag X IX . 2) K an e. B rev b . 1797, 1379.