AmagersHistorie_III

290

grav«. Derefter foretoges en Revision af Vedtægterne; og efter de nye Vedtægter skulde der dannes en Havnekommission. Denne fik anlagt Yderhavnen i Tiden 1859—62, hvorved Havnen fik et stort Omfang; men da Molerne ikke blev tætte, var den stadig udsat for Tilfyldning og krævede hyppig Opmud- ring. Det næste Havneprojekt fremkom i Begyndelsen af 70- erne, da der paatænktes en Dampfærgeforbindelse Dragør-Lim- hamn i Forbindelse med Jærnbane. Da dette heller ikke lyk­ kedes, paatænkte Kommunen selv 1875, med Havneforstander J o h a n Ra nd e r i Spidsen, at gennemføre et Havneanlæg til henved 1U Million Kr. Havnen skulde lægges ud til 1 5— 16 Fods Dybde. Men da der ikke kunde ventes nogen væsentlig Støtte fra Statens Side, turde man ikke ofre et saa stort Beløb, skønt Kommunen da havde betydelige Indtægter fra Søen. Man var tilmed bange for en Konkurrence til Bjergningen, der stadig var Byens Kælebarn.

Foruden Ha v n e n s L o k a l e , der stammer fra 1682 og hvor Byens Bestyrelse holdt sine Møder indtil 1914, ejede Havnen de to gamle Sme d j e r , en paa den sydlige og en paa den nordlige Side. Den sydlige er vistnok den ældste, og den nævnes 1767 som »Smedehuset«. Efter den gamle Skanse, som laa her indtil 1721, kaldes Stedet her endnu »Smedebakken«. Den nordlige Smedje synes bygget som et militært B l okhu s , der nævnes i Vedtægterne baade 1713 og