AmagersHistorie_III

289 Ildsvaade, som og at forekomme adskillige før her begaaede Tyverier paa Havnens Pladser, tillige paa vore udi Havnen beliggende Skibe«. Han skulde aabne og lukke Havnens Bomme. Skipperne maatte i Vægterpenge betale 2 Sk. pr. Læst af de oplagte Fartøjer. Vægteren lønnedes med 60 Rdlr. samt en Kjol. Baade Vægteren og Havnefogden havde en Mandspart i Bjergningsdelinger. Vægterposten ophævedes allerede 1813, da Skibene var ødelagte under Krigen. En Ud v i de l s e og F o r b e d r i n g af Havneforholdene har flere Gange været paa Tale, navnlig i Krigsøjemed. 1801 hold­ tes saaledes Konference hos Amtsforvalteren, hvor General­ adjudant L ø v e n ø r n og to af Byens Forstandere var tilstede for at undersøge, om Havnen kunde uddybes til 7—8 Fod. Kommunen skulde lade undersøge, om der kunde graves en Rende i denne Dybde ind til Havnen. Nogle Sandgravere, der skulde foretage Undersøgelsen, troede imidlertid ikke, at en saadan Rende vilde blive »standhaftig«. Der blev gravet og mudret en Del, og videre kom man ikke. 1826 forhandlede Kommandørkapt. Henne med Byens Bestyrelse om en bedre Havn. 1828 foreslog Birkedommeren, at Staten overtog Hav­ nen, men Byen vilde ikke gaa ind derpaa. Og da der atter 1843 udefra krævedes en Forbedring af Havneforholdene ved en Udvidelse og Uddybning, henholdt man sig til Sandgra­ vernes Erklæring, og intet blev foretaget. Nogle Aar senere rejste Skipperne en Opposition mod Byforstanderne paa Spørgs- maalet, og efter Andragende fra en Del af Beboerne holdtes en Byforsamling 1848 om Havnens eventuelle Overtagelse af Staten, hvor det vedtoges at stille følgende Betingelser: 1) at Havnen blev udvidet og forbedret uden nogen Udgift for Byen, hverken da eller i Fremtiden; 2) at Havnekassens Beholdning af Kontanter og Obligationer tilfaldt Byen; 3) at Byens Far­ tøjer ikke i Fremtiden skulde svare højere Havneafgifter end de da gældende; 4) at de bestaaende Vedtægter om Bjergningen fremdeles blev gældende. — Dette kunde Staten selvfølgelig ikke gaa ind paa, og Byen blev nødt til selv at tage fat. Det gamle Bolværk paa den nordre Side af Havnen, der var stærkt forfaldet, erstattedes i Aarene 1849—54 med en Stenmole paa 50 Favne, foruden Molen ved den indre »Maste- 19*

Made with