AmagersHistorie_III

291 1732. Senere har det vistnok tjent som Karantænehus og be­ nyttedes som saadant under Koleraen i 1850erne. Den gamle Strid mellem Hollænderne og Dragørboerne synes først opstaaet om Retten og Adgangen til Havnen, hvorfor Kronen allerede i 1. Halvdel af det 17. Aarh. maatte gøre sit Krav gældende og tage Havnen i Besiddelse; men

Havnelokalet og Lodshuset (bag ved). derom savner vi nærmere Efterretning. Forholdet mellem de to vidt forskellige Byfolk tilspidsedes dog stadigt ved den Omstændighed, at Dragørboerne skulde indordne sig under det hollandske Fogedstyre. Schouten i Hollænderbyen havde Ret til at vælge sig en »Underfoged« paa Dragør, og denne var gerne en af de to hollandske Gaardmænd, som bragte Beboerne ind under en vis Afhængighed af den hollandske Kommune, baade hvad angik Skatter, Jurisdiktion og Kirke­ forhold. Schouten og hans Underfoged foreskrev de Regler og »Vedtægter«, som de underordnede Husmænd og Fiskere paa Dragør havde at rette sig efter. Omkring 1650 vaagnede en ret kraftig Opposition mod dette Herredømme. Dragør­ boerne valgte en »dansk« Foged Mo g e n s Ni e l s en , vistnok Skipper og Jyde. Det ses, at han gik udenom Schouten, f. Eks. ved Skattebetalinger, idet han indbetalte Husbondholdet af Byen direkte til Lenskassen. Han søgte at skaffe større Raade- rum paa Fælleden nærmest omkring Byen til Græsning af Beboernes Kreaturer, baade Heste, Kør, Svin, Faar og Gæs. Dette gav Anledning til Optagelsen af det føromtalte Th i ng s - v i dn e af 1656 (se 2. Del), hvorved Gaardmændene fik en Slags Hævdsret over Fælleden, og Husmændene kun med deres Minde maatte tøjre deres Kreaturer derpaa. Lensman