AmagersHistorie_III

243 haardt til en Forsørgelsesanstalt, et Plejebørnshjem, et Hospi­ tal for Gamle, et Syge- og Epidemihus, nye Veje og Kloak­ anlæg, Vand- og Gasværk, en ny Skole o. s. v., hvortil vilde kræves V2 Mill. Kr. 1891 maatte Hartkorns- og Indkomsskat- ten yderligere forhøjes med en Fjerdedel — uden at man øj­ nede nogen Bedring af Forholdene. Kommunen truedes saa- ledes af en økonomisk Misère, som man ikke kunde se roligt paa. Skylden var: S un db y e r ne s Væk s t , der Aar for Aar tiltog i stigende Grad, og stillede større og større Krav til Oplandets Taalmod og Ydeevne. Man var inde paa et Skraa- plan, et økonomisk Uføre, som vanskeliggjordes ved to hin­ anden modstridende Befolkningselementer, og som man for­ gæves søgte at raade Bod paa. Sognets Deling syntes at være den eneste mulige Udvej, men denne betingede atter betydelige Ofre fra Oplandets Side. Allerede 1882 nedsatte Indenrigsministeriet, efter Opfordring af Sogneraadet, en Kommission paa 7 Medlemmer til at søge en Løsning. Deraf var de tre Medlemmer fra Amager, nemlig Brygger C. M. L a r s en , Kastrup, Proprietær F. Brei t , Løjte- gaard, og Vejassistent K r a g h , Sundbyerne. 1883 afgaves en Betænkning, der gik ud paa: 1) en Deling at Kommunen ved S u n d b y e r n e s Ud s k i l l e l s e , 2) Indførelse af en »Husskat« for Sundbyerne til de nødvendigste kommunale Udgifter. Paa Grundlag heraf indbragtes endelig i Rigsdagssamlingen 1886— 87 et Lovforslag om Adskillelsen. Under Forhandlingerne rejste sig imidlertid den Indvending, at Sundbyerne ikke vilde kunne staa paa egne Ben, men burde indlemmes under København. Et nyvalgt Sogneraad satte sig endog delvis imod Adskillel­ sen uden en samtidig Indlemmelse i Hovedstaden. 1890 tog derefter Sundbyernes Grundejerforening og Taarnby Sogns kommunale Forening Sagen i Haand og henvendte sig til Re­ geringen med følgende Forslag: I n d f ø r e l s e a f en Hu s ­ skat over hel e Kommun e n , som mentes at ville indbringe ca. 41,000 Kr. aarlig, der skulde fradrages i Hartkorns- og Ind­ komstskatten. Herom indbragtes 1892 et nyt Forslag i Rigs­ dagen. Men der opstod atter Betænkeligheder. Navnlig i Grund­ ejerkredse og blandt Hartkornsejerne frygtede man, at en saa- dan Husskat uden Adskillelse kun vilde være Galgenfrist og kun føre dybere ind i Uføret. Der rejste sig en stærk Stem