AmagersHistorie_III

244 ning for fuldstændig Adskillelse, idet man indsaa, at to saa uensartede, ja modstridende Dele af den samme Kommune ikke kunde have samme Maal og Med. Men der krævedes, at Oplandet maatte gøre betydelige Indrømmelser ved Delingen af Arv og Gæld, for at Sundbyerne kunde klare sig selv, og navnlig overtage den Fattigbyrde, som de derefter vilde faa. I Sogneraadet kunde ikke opnaas Enighed herom, og man maatte til syvende og sidst underkaste sig Stiftamtmandens Resolution i Sagen. Etatsraad L. P. Ho lmb l ad hjalp Tingene paa Gled ved at skænke 150,000 Kr. (som han mente at have sparet i Bompenge, fordi Bommen blev flyttet ud til Stadens Grænse), imod at Pengene skulde anvendes til Opførelse af en Arbejds- og Forsørgelsesanstalt. Resolutionen gik da (se Amtsraadets Skr. af 15 .N 0V . 1895) ud paa, at Sognet fra Nytaar skulde deles i verdslig Henseende (den kirkelige Deling skete allerede 1870) paa følgende Be­ tingelser : 1) Kommunens faste Ejendomme med Tilbehør tilfalder den Del, hvori de er beliggende, uden Vederlag. 2) Kommunens Gæld deles lige. 3) Fattigforsørgelsen af de indtil Udgangen af Aaret 1895 værende Understøttede paahviler hver Kommune med Halv­ delen, og de fremtidige Fattige, som er fødte inden Ud­ gangen af Aaret, underkastes de gældende Regler om Fødsel og Ophold. 4) Alderdomsunderstøttelsen overtages af hver Kommune med Halvdelen af den Sum, der ydes ved Adskillelsen. 5) Skolebygninger tilfalder den Kommune, hvori de ligger. 6) Veje ligeledes. Taarnby Kommunes Andel af Bompengene deles lige. 7) Kommunens Materiel og Legatmidler deles lige. Det fastsattes, at det nye Sogneraad for Sundbyerne skulde bestaa af n Medlemmer og for Taarnby Sogn af 7 (senere udvidet til 9, nu n ) Medlemmer. I 1900 blev Sundbyerne indlemmet under København, dog først fra 1906 at regne. Taarnby Sogn gik ved Adskillelsen ned fra 16,000 til ca. 4000 Indb. Kommunens Aarsbudget sank fra 130,000 Kr. til 80,000 Kr.; en Lettelse i Skattebyrden mærkedes, men Herligheden