AmagersHistorie_III

242 mer, nød interimistisk Understøttelse. Der uddeltes et enkelt Aar: 479 Lpd. Brød, 20 Lpd. Flæsk, 10 Tdr. Gryn, 21 Tdr. Kartofler, 1331 Rdlr. og afholdtes 8287 Kostdage. løvrigt op­ retholdtes et mindre F a t t i ghu s iTaarnby, der ejede Renten af en sammensparet Kapital paa 1333 Rbdlr. og en mindre Jord­ lod. Senere skænkedes til Sognet af Etatsraad J. C. v. Os t en et Legat paa 2500 Rdlr.; det deltes 1896 lige mellem Taarnby og Sundbyerne. 1858 oprettedes i Fattighuset nogle Sygestuer til Sognets Brug. løvrigt maatte man benytte Amtets Syge­ hus, indtil Etatsraad L. P. Fl olmbl ad ved sin store Gave paa 150.000 Kr. 1894 gjorde det muligt at oprette en Arbejds- og Forsørgelsesanstalt samt Sygehus ved Kastrupvej med Plads til 181 fattige og 20 å 24 syge. Vejvæsenet var nærmest en Statssag; det sorterede endnu i første Halvdel af det 19. Aarh. under Amtskommunen. Ho­ vedlandevejen, der vedligeholdtes for Bomindtægterne, over­ toges først af Landkommunen 1869. Vejarbejdet paa Bivejene lignedes byvis paa Beboerne efter Hartkorn; og Fogderne, der var fritagne for Vejarbejde, skulde have Tilsyn med, at Vejene holdtes i god, farbar Stand, saa Militærets og den offentlige Trafik kunde foregaa uhindret. Ved »Lov om Bestyrelsen af Vejvæsenet« af 21. Juni 1867 og Landkommunalloven henlagdes ogsaa dette »Væsen« under Kommunens Virkeomraade. Sognekommunens Vækst gennem de to Tiaar 1870—90 be­ tegnes ikke uden Grund som »en rivende Udvikling«. Sognets Indbyggertal steg til det dobbelte, fra 6774 til 13,243, og Kommunens samlede Udgifter fra 65,000 til 130,000 Kr. aar- ligt. Udgifterne til S k o l e v æ s e n e t voksede fra 7500 Kr. til 26.000 Kr., til F a t t i g v æs e n e t fra 16,000 Kr. til 42,000 Kr., V e j væ s e n e t , der 1870 dækkedes af Bompengene, krævede 1890 ca. 30,000 Kr. aarligt. Men Skatteevnen var ikke vokset i samme Forhold som Be­ folkningen. Størstedelen af Tilflytterne var ubemidlede, S k a t ­ t e r ne paa Hartkornet og Indkomsterne havde derfor maattet fordobles fra 50,000 til 100,000 Kr., der hovedsagelig maatte fordeles paa ca. 200 hartkornsejende Besiddere eller ca. V20 af det samlede Tal af Skatteydere. Desuden havde Kommunen maattet stifte en Gæld paa 140,000 Kr., og den trængte endnu