AmagersHistorie_III
I I I Men endnu omkring 1800 svarede dog Hollænderne Skat af over 1000 Tdr. Land med 174 Tdr. Hartk. i Taarnby Sogn. Størstedelen var liggende under Maglebylille og Tømmerup, men ogsaa under Skelgaarde, Viberup og Ullerup laa en Del, ligesom meget af Ladegaardsmarken var tilkøbt. 1830 havde det »danske« Areal 1 1 1 Tdr. Hartk., og endnu 1910 var det 390 Tdr. Land. Deraf var den største Del af K o n g e n s Enge, der tidligere laa til Ladegaarden. Ogsaa under Udskiftningen afvikledes mange af disse aparte Ejendomsforhold. Samtidig med Fælledens Udparcellering re guleredes Marklodderne. Man maatte først udregne hver Mands Hartkorn, derefter slaa al Byens Jord sammen og atter beregne og udskifte, hvad hver især kunde tilkomme efter Bonitet og Areal. De gamle Gaardnumre forsvandt, og alle Ejendomme fik nye Løbenumre, der dog ikke svarede til de nuværende Matrikelnumre, som indførtes ved Matriklen 1844. Udflytningen fra Hollænderbyen til de andre Byer fandt gradvis Sted gennem hele det 18. Aarh. Efter Pesten 1 7 1 1 blev mange Gaarde ledige, og dette gav Stødet til den første større Udflytning. Det var fra Begyndelsen af en ikke ringe Over vindelse fra Hollændernes Side at flytte ud fra deres By og tage Gaarde i Fæste, yde Ægt og give Afkald paa de Privi legier, der endnu væsentligt adskilte det hollandske og det danske Sogn fra hinanden. Men da mange af deres udenbys Jorder ellers vilde blive inddragne, maatte de følge denne Ud vej. løvrigt opløstes kort Tid efter et af de vigtigste Privi legier, Skatteprivilegiet, og det varede ikke længe, før Fæste- maalet ophævedes, og samtlige Fæstegaarde overgik til at være Selvejendom. Dermed var de væsentligste Hindringer for Ud flytningen ophævede, og den gik rask fremad. I 1770erne var Halvdelen af Gaardenes Ejere i de danske Byer Hollændere, d. v. s. bar hollandske Navne. Og det viser sig, at det var særligt de nærmest liggende Byer, hvorunder de tidligere drev den meste Jord, de havde indtaget. Her var langt det over vejende Tal af Ejerne Hollændere, der enten boede i Byerne eller var Medejere og Interessenter i Gaardene. Ved Udskift ningen efter 1800 fik Parthaverne saa deres Parter udviste som Ejendom. Den første Udflytning fandt egentlig Vej til Dragør, der Amagers Historie. S
Made with FlippingBook