AmagersHistorie_III

1 1 2 ganske vist hørte under det hollandske Sogn, men dog snart udskilte sig som en særlig Kommune. Allerede i det 17. Aarh.s Slutning begyndte Hollænderne at flytte til Dragør (ud over de to hollandske Gaardmandsfamilier), og søgte deres Næring paa Søen. Efter 1700 var denne By begyndt at gaa fremad som Søfartsby, og baade Fiskeri og Bjergning gav undertiden lønnende Erhverv. En Del af Hollændernes overflødige Ung­ dom, der ikke kunde bane sig Vej som Gaardmænd eller ved Giftermaal forsaa sig mod Standstraditionerne, havde den Ud­ vej at fare til Søs; og Dragør blev da gerne deres Tilflugtssted. Allerede 1747 fandtes her 80 Smaaskippere og Baadeejere, og deraf havde de 30 hollandske eller hollandsk-blandede Navne. Her tog Hollænderne ogsaa Del i Haandværk og Bjergning og forplantede sig længe før Beboerne i selve Hollænderbyen baade med de danske Amagere og enkelte indvandrede Jyder og Sjællandsfarere. Slægtskabsbaandet med Hollænderne holdt i alle Tilfælde ikke meget fast. De gamle Divergenspunkter mellem de to Byer spores stadig i det private som i det kom­ munale Liv. Forholdet til Dragør var stadig det, at Hollænderkommu­ nen drog denne By mere og mere ind under sin økonomiske Interessesphære. Kommunens Schout, der ogsaa var Øvrighed og Overfoged for Dragør, søgte — ligesom hans Scheppens — at drage de flest mulige Indtægter i Form af Skatter og Næ­ ringsafgifter ind under deres Omraade. Dragørboerne maatte saaledes tage Del baade i Hollændernes Ekstraskat og Grund­ skat og svare Græsningsafgifter og Kirkeafgifter til dem samt give dem samme Ret og Adgang til Bjergningsindtægterne, som de selv havde i Kraft af deres Havn og Søfartsmateriel. Det var derfor ikke underligt, at Dragørskipperne fratog Broderparten af Bjergningerne som Læsteparter til deres Skibe. Saa snildt indrettedes det, at man stadig forhøjede Afgiften af Bjergningssummerne til Dragør Bys forskellige Kasser for at gøre Mandsparten saa lille som muligt ved Delingen. Det ses af Bjergningsbogen, at der stadig tilfaldt Hollænderbyens Folk ikke ganske faa Mandsparter. 1742 fik de t Ex. af en Bjerg­ ning, der indbragte 1200 Rdlr., 81 Parter, som beløb sig til 129 Rdlr., 1746 tilfaldt der dem af en Bjergning, der indbragte 3400 Rdlr.:, 62 Parter, ialt 280 Rdlr. Man forstaar godt, at