AmagersHistorie_III
1 10 regnedes den langt højere, nærmest lig en Halv- eller Fjerde part af en Fjerding Agerjord. Ved Skifte og Deling eller Køb af Jorden fik næsten alle Gaarde Tid efter anden deres Parceller saa spredte og delte, at de havde dem paa 30—40 forskellige Steder i og udenfor Kommunen. Det var meget vidtløftigt og besværligt at dyrke alle disse Lodder, som man ofte maatte mærke med Skælsten, ind huggede Bomærker, for at kende dem. Det krævede en stærk Enighed og Samhørighed at vedligeholde det Fællesforhold, som Driften krævede. Man maatte give staaende Vedtægter for Pløjning og Saaning, saa man ikke spærrede Adgangen for hinanden eller gjorde Skade paa hinandens Sæd eller Af grøde. Af et »Rekenschop van seyn Landt«, som T ø n n e s J a n s e n D raker førte over sin Jordbesiddelse 1 7 1 4—35, ses det, at denne omfattede ikke mindre end 55 Parter eller Lod der i Fjerdeparter, Ottendeparter o. s. v. spredte i forskellige Byer. Det samlede Areal udgjorde vistnok mellem 60 og 70 Tdr. Land, og den samlede Værdi deraf anførtes til ca. 3000 Dir. De Besiddelser i de danske Byer, som Hollænderne i T i dens Løb erhvervede sig, var ret betydelige. Fra mange at Gaardene i de nærmest liggende Byer havde de købt eller ladet sig udlægge Jordarealer som brugelig Pant for Laan, hvor med de havde forstrakt de danske Bønder. Skønt Jorderne var matrikulerede og skyldsatte under de Gaarde, hvortil de havde hørt, og Byrderne saaledes stadig paahvilede Gaardenes Fæstere eller Ejere, var de fraskilte Gaardenes Drift. Hollæn derne gjorde desuden Fordring paa Andel i de danske Byers Fællesrettigheder i Forhold til de erhvervede Besiddelser. Til Gengæld forlangte Fæsterne, at Hollænderne skulde tage Del i Gaardenes Vedligeholdelse. I den Anledning ses 1751 op rettet en »Forening« mellem Hollænderbyen og Gaardmændene i V i b e r u p og U l l e r u p og ligeledes 1756 med Gaardmæn dene i Ma g l e b y l i l l e , hvorved Hollænderne fremtidig fra skrev sig al Ret til disse Byers »Gaarde, Pladser og Jorder« imod at der ikke forlangtes nogen Hjælp af dem til Vedlige holdelsen.1) Efterhaanden som Hollænderne flyttede ud og tog Bolig i de andre Byer, ophørte dette Ejendomsforhold for en Del. x) Dok. til Taarnby B. Justitsprotok. 1770— 73.
Made with FlippingBook