AmagersHistorie_II

47 Dragør og bosatte sig her for at drive Næring paa Søen. Efter Svenskekrigen tog Byen til i Væxt; ogsaa Skanninger og Sjællandsfarere flyttede hertil for at drive Fiskeri og Smaa- skibsfart med Korn, Brændsel, Bygningsmaterialer osv. 1666 se vi af Toldbogen, at flere Fartøjer paa 3, 4 og 5 Fæster, der sejlede paa Norge, Stralsund, Skaane, Møen og Faalland, var hjemmehørende her. 1675 havde Dragør 2 Jagter og 32 større og mindre Baade og Skøjter, hvoraf en Del »Aale- skøjter«, som tilhørte Hollænderne. Befolkningen var saaledes stærkt blandet og forskellig interesseret. Et Parti sluttede sig til Hollændernes Regimente og et andet stillede sig i Oppo­ sition til det. Snart synes det ene Parti at have Overtaget i Byens Styrelse og snart det andet. At Kravet om en Ad- skillellelse i kirkelig og kommunal Henseende maatte rejse sig deraf, er ganske klart. Et af de første Udslag af Stridighederne var, at Anti-Hol- læriderne valgte en Foged paa Dragør, ogsaa kaldet »Bunde- fougit«. Det var Mogens N ielsen , hvem vi allerede træfle som Foged 1647. Sikkert nok var han en af de første, der rejste Kravet om Emancipationen fra Hollænderne; og efter ham fulgte Ch risten N ie lsen ; men efter Dragørs Ødelæg­ gelse under Krigen se vi, at Hollænderne endnu havde Mag­ ten og Dragørerne maatte blive ved deres gamle Kontrakt, ligesom den ene af de to hollandske Gaardmænd, Jan Jan sen , fra 1664 blev Foged og fungerede i en lang Aarrække. De ubemidlede og jordløse Husmænd følte sig imidlertid stadig forurettede over, at Gaarmændene tiltog sig Retten til al Byens Jord, saa de knap kunde tøjre deres Svin eller Gæs udenfor Dørene, hvorfor de undertiden slap dem løse paa Marken, hvad der gav Anledning til Strid. løvrigt holdt Drag­ ørerne paa, at Byen med Urette hørte under Hollænderkom­ munen, der var en Selvejerkommune, medens Dragør var Kronens Fæstegods. Herom lod Hollænderne saa 1671 op­ tage Thingsvidne for deres egen Ret, idet de lod nogle gamle og svagelige Mænd indstævne for at vidne, om det var dem bevidst, at »Dragoers Husmænd og deris Huuse nogen Tid hafde verit noget Fæste-Godtz«, eller om de nogensinde havde