AmagersHistorie_II

\

46

tale for Præstens Tjeneste og for Benyttelse af Kirken og Kirkegaarden; at Hollænderne ikke maatte fortrænges, naar der kom Skib paa Grund; hvad Dragørerne skulde give i G ræ spenge af deres Heste, Kør og Svin; at de skulde tage Del i Hollændernes Afgifter af B ro p en g e , Baad sm and s- ska t og K o n g e lig S k a t (Extraskat), ligesom de altid havde gjort. Desuden skulde de spørge Schouten om Tilladelse, naar de vilde grave Ler eller Tørv paa Engen til Brug til deres Huse1). 1656 lod de to Gaardmænd i Dragør Jan Jan sen og J a ­ cob Ja n s en optage Thingsvidne om, a ta l »Dragøes Fellet og Græsning« tilhørte dem og at ingen andre af Byens Beboere havde nogen Rettighed dertil. For Retten mødte paa Dragørs Vegne fire Mænd: Ch risten N ie lsen , Hans H end rich sen , C laus A sm ussen og C o rn e lis C h risten sen , samt fem andre Mænd af Dragør og 5 af Hollænderbyen som Vidner. Og Vidnerne gjorde sin Eed ved oprakte Fingre soer og vandt, at Fælleden og Græs og Engen Dragøe beliggende altid havde tilhørt de to Gaarde og ingen anden havde nogen Ret dertil. »De fire Mænd« og Mogens N ie lsen (senere Foged) tilkendegav deres Klage i Sagen. Slottets Ridefoged F rid e - rich F rid e rich sen , der var mødt paa Kronens Vegne, frem- lagde Fæstesedler for Gaardmændene. Retten optog Sagen til Forlig den følgende Søndag. De to Gaardmænd skulde have deres Fælled uhindret; iøvrigt tilhørte Jorden Hollænderbyen og Dragørerne skulde betale lidelig Græsgæld. Retten sluttede med en Henstilling om, at leve venligen og fredeligen paa begge Sider2). Hollænderne betragtede Dragørerne som deres underlagte Husmænd, der skulde svare dem Skatter og indordne sig under deres Love, hvad disse ret frie Søfolk og Fiskere kun taalte til en Tid. Forholdet affødte stadig Stridigheder; og ofte stod Byerne ret fjendtlige overfor hinanden. Paa Dragør dannede der sig efterhaanden to Partier. En Del af de ube­ midlede Hollændere flyttede herned eller giftede sig paa

!) B ilag L U . 2) Bilag X L V III.