AmagersHistorie_II

ligget under Taarnbye Ting, hvad de »vandt ved Eed efter Louen«, at de ej kunde mindes1). Men trods alt vedblev et Parti af Dragørerne at være genstridige, ja en Del af dem vilde ikke søge Hollændernes Kirke, men gik til Taarnby Kirke. Hollænderne fik da deres Parti af Dragørerne med til at indgive en Klage til Kongen 1674, 16. September, om »hvor- ledis begge Byer altid aff arils tid haffuer giort een Menighed, siden Hollender kom der paa benÆ Amager. Mens som deris brefifue og fornemmeste Dokumenter blefifue dem fraakomne i sidste P'eyde-Tid, der finden Komb paa landet, befrøchter de sig deroffr, at de i Fremtiden fra hverandre maatte blifiue adschilt«. Og Amtmandens Erklæring gik ligeledes ud paa, at begge Byer af Arilds Tid havde været combineret og ind­ bunden med hinanden, nydt og brugt en Kirke, en Ret og Birk, samt at de efter de gamle Skatmandtaller havde været regnet for 24 Gaarde, »endog udi Store Maglebye er ichun 20 Gaarde og Dragøer andslagen for 4«, og anbefalede frem­ tidig Forening. Kongen resolverede, at begge Byer fremdeles skulde blive én Menighed, én Kirke og Birk2). Tyve Aar senere klagede Hollænderne atter til Kongen over følgende 4 Punkter: 1) at Dragørerne ved Giftermaal havde tilegnet sig som Medgift en Del Jord fra Hollænder­ byen, den hollandske Menighed til Skade; 2) at Dragørerne ligeledes ved Arv var ved at fortrænge Hollænderne fra deres Ret til Stolestaderne i Kirken; 3) at Dragørerne til­ egnede sig samme Ret til Jord og Klokker som deres egne; 4) at Dragørerne skulde være sindede at blive separerede fra Hollændermenigheden, hvad der kun vilde volde endnu større Ufred. Kongen giver i sin Resolution herpaa — af 1694, 17, Juli — udførlige Bestemmelser om, hvorledes der skal for­ holdes med de forskellige Punkter og slutter med, at Dragørs Indbyggere altid skal være og blive et Lem a f Store Magleby og den hollandske Menighed og ikke gøre Hollænderne noget

x) Hilag L IX . 2) Bilag LXIII.