AmagersHistorie_II

45 paa Dragør, som om Byen hørte under den hollandske Kom­ mune. Den udvidede og forbedrede Havnen og indvandt derved Rettigheder, baade til Søfart, Fiskeri og Bjerg­ ning, som enkelte Hollændere flyttede herned for at tage Del i. Da Dragør tog til i Væxt, fik Schouten Ret til at antage en stedlig Underfoged her til at varetage baade Kommunens og Kronens Sager, Opkrævning af Skatter, Told og Afgifter, saavel til Byens som til Lenets Kasse. Der opstod imidlertid snart Stridsspørgsmaal mellem de to vidt forskellige Byer. Det første Tvistepunkt, der opstod, var angaaende Retten til Jorden, som hørte til Dragør. Fra gammel Tid havde Beboerne Ret til Byggepladser, hvad de havde Brug for og efter Kronens Anvisning, imod at svare Jordskyld eller Husbondhold deraf. Nogen bestemt Grændse for Byens Omraade fandtes ikke; og udenfor strakte sig de Strandenge, som hørte til Bondegaarden; Grændseskællet var i Tidens Løb udvisket, og de to hollandske Bønder, der nu boede paa Dragør, gjorde Fordring paa, at al den Jord, der laa til Byen, tilhørte dem. Uden for Dragørs snevre Omraade trængtes Beboerne af Hollænderkommunens Besiddelser, som denne søgte at ud­ nytte ved at paalægge Dragørerne Græsningsafgifter for deres Heste og Kreaturer. Paa forskellige Maader udnyttede Hol­ lænderne Dragør som en Indtægtskilde, lod Dragørerne tage Del i deres Byrder uden at give dem tilsvarende Del i deres Rettigheder. Den ældste V ed tæ g t, der findes oprettet mellem de lo Byer, stammer fra i. Halvdel af det 17. Aarh. og giver et udmærket Billede af Forholdet. Da Vedtægten brændte under Svenskekrigen, og Dragørerne derfor ikke havde dens Bogstav at holde sig efterrettelig, maatte Hollænderne lade dem ind­ stævne for deres Ret for at faa genoprettet Kontrakten paa samme Maade, som Dragørerne før var gaaet ind paa. 1663, 3. December, var derfor alle »Drakerlude« tilsagt til at møde for Retten, og her maatte 8 Mænd paa alles Vegne under­ skrive paa, at de vilde blive ved deres forrige vedtagne Kon­ trakt, hvis 11 Poster foreskrev: hvad Dragørerne skulde be

Made with