AmagersHistorie_II

20 til 136 1). De udflyttede skal have taget Bolig paa Halsnæs, hvor der i Torup Sogn findes Stednavne, som minde om Navne paa Amager2). Hvem der sikkert mere end nogen anden har havt Indfly­ delse paa denne Sag og Andel i dens Iværksættelse var Mo’er Sigbrit, eller — hun fortjener at nævnes ved sit rette Navn — S ig b r it W illum sen . Dyveke kan neppe, paa Grund af hendes Ungdom, lige saa lidt som den helt unge Dronning, til- lægges nogen synderlig Del deri. Sigbrit var en praktisk, er­ faren, interesseret Kvinde, der paa saa mange Omraader var Kongen en god Støtte. Under hans Arbejde for Handelens Fremme, for Orden og Renlighed i Byerne var hun meget virksom, ligesom hun havde Sands for Jordens Udnyttelse. Da hun boede i Norge, skal hun have udtalt: »Hvis jeg var Vor­ herre, vilde jeg feje alle disse Klipper ud i Havet, saa Jorden kunde dyrkes«. Kongen førte hende og hendes Datter hertil og gav dem Bolig paa sit Jagtslot H vidøre. Hun stam­ mede fra en velhavende Handelsfamilie i Nordholland. Hendes Mand var, som Tilhænger af et undertvunget politisk Parti, bleven fradømt Liv og Gods og hun var derfor flygtet med et Skib til Bergen, hvor hun havde dannet sig et Erhverv ved en Bod med Kager og Vafler, som hun selv bagte. Hun skil­ dres som en klog, men noget robust Kvinde. Hendes Datter Dyveke (Lille Due) var vidunderlig smuk, blid og yndefuld, fri og aaben i sit Væsen, saa alle blev indtagne i hende. Da Prins Christiern, som Statholder i Norge, traf hende under et Be­ søg i Bergen, vaktes en dyb gensidig Kærlighed hos dem; og da Prinsen kort efter blev Konge, førte han hende og hendes Moder (vistnok 1 513) til Kjøbenhavn. 15 15 købte han et Hus til dem paa Amagertorv. Hvorvidt de paa samme Tid har havt Ophold eller Sommerbolig paa Amager, i den Gaard i Sundbyøster, der senere er kaldt »Dyvekes Gaard«, derom foreligger der intet bestemt; men Gaarden synes i al Fald senere at have tjent til Jagtophold for Hoffet, naar det holdt Jagter paa Amager.

x) C. E . Secher: Danmark I. 237. 2) Trap: Danmark 3. Udg. II. 239.