AmagersHistorie_II

19 vede, samt Protektion og Opmuntring af de øverste Sam­ fundslag, givet dens Stolthedsfølelse Væxt og bidraget til, at den har holdt fast paa sit nationale Præg. Aarsagen til, at Kong Christiern d. 2. kaldte disse holland­ ske Bønder hertil, siges at være Kongens Interesse for det højere Udviklingstrin, som Hollænderne stod paa med Hensyn til Land- og Havebrug, Mejeribrug osv., end de Danske. Og særlig for Hovedstadens Forsyning med Haveurter, Smør og Ost fandtes Amager at være et bekvemt og passende Sted til at gøre et Forsøg paa en Forbedring af disse Forhold, til­ med da denne 0 laa under Kronens nærmeste Lehn.

At det ikke har været nogen ganske lige og let Sag at iværksætte, derpaa tyder de langvarige Forhandlinger, som førtes derom, forinden det lykkedes at bevæge et nogenlunde tilstrækkeligt Antal Hollændere til at flytte hertil. A l­ lerede 15 15 — siger A r ild H v itfe ld t — lod Kongen forhandle derom og om Foraaret 15 16 skal nogle være komne, dog sikkert kun for at tage P'orholdene

i Øjesyn, thi endnu I 5 l 8 O g 1520 SeS (Nationalgalleriet, København.) de danske Fæstebønder boende paa Amager, ogsaa i Søndre Magleby, og de gav Kornafgift til Kjøbenhavns Slot (se I. Bil. XXI). Sagen mødte nemlig stærk Modstand hos Rigsraadet og først efter det Brud, der fandt Sted mellem dette og Kongen, har der kunnet træffes en Bestemmelse. Det hedder i al Fald i det Udkast, som der foreligger, til Privilegiebrevet af 1 52 1, at der da var truffet en endelig Beslutning angaaende de 184 hollandske Bønder, der da havde taget Bopæl paa Amager, saa det maa antages, at Tidspunktet for deres An­ komst kan sættes til Efteraaret 1520 eller Foraaret 15 21. Fra den Tid har altsaa de tidligere Fæstebønder paa Amager skullet fratræde deres Gaarde; om en Del af dem er bievne eller senere er komne tilbage, eller hvorledes dette Forhold har ordnet sig, er foreløbig uopklaret. Tallet paa dem angives 2*