AmagersHistorie_II
21 Dyveke døde 15 17 , altsaa inden Hollænderne flyttede her til. Men ogsaa efter hendes Død vandt hendes Moder stor Indflydelse og Tillid hos Kongen, til megen Ærgrelse for Adelen. En Broder til hende blev ansat som Befalingsmand paa Bergenhus og selv administrerede hun en af Kronens vig tigste Indtægtskilder, Sundtolden, ja var saa at sige Kongens Finansminister. Hun blev derfor, ligesom Kongen, Genstand for Adelens Had, saa hun fredløs og efterstræbt hemmeligt maatte forlade Landet sammen med ham 1523. Sine sidste Dage skal hun have tilbragt i et Kloster i Utrecht. Historien fortæller ogsaa, at hun skal være bleven brændt som Trold kvinde, da hun gav sig af med Lægekunsten1). Hvorom A l ting er, saa har hun sikkert havt sin store Del i sine Lands- mænds Indførelse her til Landet for at fremme vort Jordbrugs Kultur og deres Bosættelse paa Amager, skønt Spottere sagde, at denne 0 slet ikke egnede sig til Dyrkning af Kaal og Urter. Hollændernes første Privileg ier , saaledes som de blev givne dem af Christiern d. 2. og som de er forefundne efter et Ud kast i Kongens ud en land ske Arkiv i München, gav dem uindskrænket Ret til hele Amager, »al dat ganse lant«, und tagen Kronens Fiskerleje og dens fire Gaarde paa Dragør, samt til Saltholmen. Privilegierne kan sammenfattes i følgende 6 Punkter: 1. Retten til at bruge, bebygge og beholde Amager som Selvejendom og dele Jorden imellem sig, samt sælge den og lade den gaa i Arv, alt efter hollandsk Skik. Dog naar en Familie helt uddøde, saa der ingen Arvinger fandtes, skulde Jorden tilfalde Kronen; men Schouten over Landet skulde have Ret og Fuldmagt til at bortauktionere saadanne øde Gaarde til de højstbydende. 2. Retten til at holde deres egen Jurisdiktion efter hol landsk Vis. 3. Fritagelse for alle Tynger og Byrder, som Ægt og Ho veri, samt Tiende og Landgilde, imod at svare en vis aarlig
*) C. F. Allen: De tre nord. Rigers Hist. 1497 — 15 36 V. 286.
Made with FlippingBook