AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)
hørt. Benknusningsmaskinen blev dog staaende i Hospitalet, og en Række Aar senere omtales den paany. Kritikken i den følgende Tid over Maden var ellers rettet imod Grøden, som gaves meget rigeligt. Et af Datidens Smaa- blade siger endogsaa, at man af Grødens Rigelighed tog An ledning til at kalde Hospitalet Grødslottet1 ). Der er næppe Tvivl om, at Klagen var berettiget. Der var i de Aar efter Sparekommissionens Undersøgelser en Tendens til at knibe, hvor man kunde, ogsaa paa Maden. For Eksempel blev der i 1833 rettet en Forespørgsel til Overlægerne, om man til Søbe- kaal for Lemmerne kunde benytte Ægopodium podagraria, d. v. s. Skvalderkaal. Overlægerne sagde Nej, og hermed bort faldt Sagen, men Kaal kunde jo dog gro paa Fattigvæsenets egne Jorder, om galt skulde være. Bladet “ Politivennen” kri tiserede meget haanende Brugen af de omtalte Surrogater som Næringsmidler2). Det var Besparelseskommissionen af 1828, som atter skæn kede Indretningen sin Opmærksomhed. Efter at Kommissionen havde endt sine Arbejder, blev Justitsraad P. M. Peterson 1. November 1833 beskikket som Medlem af den administre rende Direktion med Fattigvæsenets Industri under sig, og han syntes, at Bensuppe skulde genoptages. Han mente, at Ben- pulveret igen maatte i Brug. Paa Alm. Hospital henlaa en Papinspotte, den skulde nu indmures til deri at afkoge Kødben deres Kraft, og samtidig blev en Jemstøder til Benknusning istandsat til den Maskine, som man alt havde paa Hospitalet. Blandingsbrød 8) Et kgl. Reskript af 3 1. Oktober 1800 bevilgede, at i Betragt ning af Omstændighederne maa Blandingsbrød af Rug, Byg, Hvede, Ærter og Kartofler bages af Bagerne og sælges. Dette Kartoffelbrød fik naturligvis Indpas i Fattigvæsenet, som fra 1800 havde et eget Bageri paa Opfostringshuset. Det blev snart
“ Raketten med Stjæ rner” 1836 den 23. April. 2) 1806 Nr. 4 5 1. 3 ) Copiebog L itra L . Nr. 358.
2 4 8
Made with FlippingBook