AfMitLivsAarbøger_1795-1826

271 hans Tjener, havde allerede besat de to Træstole, som var Husets eneste Ameublement. Her indhentedes vi af de tre trætte Fod­ gængere og hilsedes gjensidigt med en Skogger­ latter, ved at see denne fælles Elendighed. Vertinden, som lignede alt det Øvrige, til­ bød os Æg, Viin og Brød, men hun skulde først ud at kjøbe det; kun udbad hun sig Betalingen forud, da hun ikke kunde staa i Forskud. Der blev altsaa skillinget sammen , men Ernesto, som var velbevandret i slige Situationer, gik selv ud for at søge, hvad han kunde finde. Midt paa Steengulvet lavede vi os nu et Baal af Qvas, og da dette ikke var tilstrækkeligt, fik vi adskillige af Byens Drenge til at forsyne os med gamle Lægter og Sligt formodentlig fra Naboens Plankeværk. Da Baalet endelig var kommet i Flamme, søgte hver sig en Plads, hvor han kunde finde den. Hist sad En, som paa en lang Kjep holdt sine vaade Strømper over Ilden, her en Anden, som vred Vandet af sine Frakkeærmer, rundt om var der opstillet Pinde som Geværer ved en Vagtild; Skjorter, Beenklæder o. s. v. vare ud­ spilede derpaa, medens Samtlige, saa godt som nøgne, vederqvægede sig i den velgjørende Varme.