AfMitLivsAarbøger_1795-1826

231 bagpaa. Ved et Par Spring kunde jeg altsaa komme til at kjøre indtil Bakkehuus-Alleen, og saa havde jeg jo Langbergs Mark til Landings­ sted. Som. tænkt, saa gjort. Der sad jeg bagpaa Karethen og riskerede ikke, at Nogen skulde skrige: «Slaa bag!" Det var fortræffeligt! Jeg sad jo meget godt — saalænge det varede. Men kun altfor snart var jeg paa det Sted af V e ie n , hvor Bakkeliuus-Alleen udmunder. Jeg samlede Bø­ gerne fast under Armen og dreiede mig, lidt generet af min Stok, om paa den venstre l o d i den runde Bøile under Sædet, jeg sad paa, for at stige af — da jeg, trods al min Behændighed, paa engang opdager, at jeg ligger paa Ryggen i det dybe Pludder og trækkes som en Slæde bag efter Vognen. Min venstre Fod var gledet ind i Ringen — Benet hang fast i Karetbøilen! Som i en Rottesax sad mit Been fast, medens jeg paa Ryggen, i mit Kavaislag som en bred Slæde, blev slæbt — ellers ret mageligt — igjennem det dybe, uskadelige Mudder ad Roeskilde til! Jeg var strax iude i Situationen og lod mig temmelig roligt slæbe, medens jeg — det erindrer jeg tydeligt — blev enig med mig selv om, at det ikke var værd at gjøre Anskrig til Kudsken, før