AfMitLivsAarbøger_1795-1826

230 En Søndag Middag havde jeg, efter Sæd­ vane, været hos Holtens og skulde om Aftenen mellem Kl. 10— 11 tilbage til Bakkehuset i et uhyggeligt Novemberveir. Det havde regnet den hele Dag og regnede endnu, saa at Reisen fra Begyndelsen af var fugtig. Som andetsteds bemærket, kunde man saa nogenlunde bjerge sig fra Vesterport og indtil Justitsraad Kildes Gaard, lidt forbi Jernporten; men her stod jeg som ved Havbredden, og kun Veien igjennem Pludderet laa aaben for mig. Da jeg havde været i Selskab, bar jeg denne Dag ikke Vandstøvler til som sædvanligt at sjappe igjennem med. Jeg havde kun en Kavai med et bredt Slag over Skuldrene, en Stok i Haanden, i Mangel af Parapluie, og nogle Bøger under Armen, der selv skulde holdes tørre. Der stod jeg og stirrede ind i Fremtiden. Ved et Forsøg med den ene Fod maalte jeg D y b e t, men trak den snart tilbage paa det Tørre. Jeg kunde altsaa ligesaa godt springe i det — da jeg i det Samme hørte Rummelen af en Vogn. At . være Gadedreng et Øieblik en mørk Novemberaften paa Roeskilde Kongevei, det kunde jeg da nok under saadanne Forhold være bekjendt, og jeg saae allerede, at der var Plads