AfMitLivsAarbøger_1795-1826

232 det var afgjort, at jeg ikke kunde hjælpe mig selv. Thi hvilken Skam, at findes «bag paa» ; der kunde jo være Damer inde i Reisevognen! Efter nogle saadanne Betragtninger gjorde jeg som Gymnastiker Forsøg paa, ved Hjælp af det saakaldte «Reiespring», at faa det stakkels, mig tilhørende Been kastet lidt længer ind i Ringen, saa langt ind, at jeg kiinde støtte Læggen imod Ringen og Taaspidsen imod det overliggende Karretbrædt, og det lykkedes. Nu kunde jeg ved denne Manoeuvre løfte min Krop op af Dybet, saa langt, at jeg med den ene Haand kunde naa at faa et Tag i den ene af de bagudbøiede Vogn­ fjedre, og der sad jeg ridende som en Poppegøie i Ringen. Nu gik Resten af sig selv. Med et Spring var jeg i den kjære Frihed — men i hvilken Tilstand! Mine Bøger, min Hat, min Stok — hvor var Alt dette henne? Paa Tilbagetoget mellem Slotskroen og Al­ leen fik jeg det dog nogenlunde samlet op, og endskjøndt jeg ikke var uden Smerter i det mishandlede venstre Been, naaede jeg dog Bakke­ huset, som om det havde været i det deiligste Veir; med Snavset var jeg jo bleven fortrolig.

Made with