AfMitLivsAarbøger_1795-1826

211 sin kjære Lærling, var jeg ikke tilovers, men fik rigeligt min Deel af hans fulde Hjerte, og næste Dag vare vi allerede fortrolige Venner. Om Søndagen skulde hån prædike, men da Tiden nærmede sig, opdagede Konen, at han for­ leden havde været i Tanderup og vist ikke faaet sin Præstekjole med sig tilbage. Han var nemlig ikke fri for at være lidt uefterrettelig i alle saa- danne Sager. Der kom nu Befippelse over Præ- stegaarden, da Degnen indfandt sig, og Estafet- ten, som var sendt til Tanderup, endnu ikke var kommen tilbage med Kjolen. Men Menigheden kom endda ikke til at vente længe paa Præsten, der omsider kunde vise sig. Om Eftermiddagen gjorde vi med ham og Præstekonen en sommerlig Spadseretour ud i hans lille Skov og aflagde Besøg i en Huusmands Familie. Aftenen, ligesom alle Aftener i dette Huus, tilbragtes i Samtaler, der ikke vare lystigere, end at de altid kunde slaa over i det Alvorlige, og aldrig alvorligere, end at vi Alle i det næste Øieblik kunde skoggerlee. Onsdagen den 2. Au­ gust forlode vi dette tarvelige Elysium, hvor jeg aldrig skulde komme mere som Øienvidne til Husets stille Glæder.

1 4 *