AfMitLivsAarbøger_1795-1826
212 Faa Aar efter mistede Sundby sin lille, smukke, elskværdige Kone, og dette Tab syntes han ikke at kunne bære. Jeg skrev oftere til ham og han til mig, men da jeg efter nogle Aar saa ham igjen, var han ikke længer den Samme. Han besøgte os i Kjøbenhavn, men var syg, og døde i Vanvid paa Hospitalet. Altsaa Onsdag Morgen forlode vi Barløse, ledsagede af Sundby og hans Svoger, Dr. Miihrer. Om Eftermiddagen kom vi til Middelfart og Fre dericia og næste Morgen til det deilige Veile, hvorfra vi besøgte Jellinge Høiene, ledsagede af en lærd Bondeknøs, som havde læst den s a x i s k e G r am m a t i k . Efter et Ophold i Randers og nogle Ud flugter derfra forlod min kjære Reisefælle mig, for at besøge Aalborg, men da jeg i Jylland først og fremmest ønskede at see den Præstegaard og besøge den Egn, hvor min Moders Slægt i flere Generationer havde levet, tiltraadte jeg herfra en Vandring til disse hellige Steder og kom ogsaa, efter en varm Marsch, til den paaviste By L y n g b y — hvor alle mine poetiske Udgydelser paa denne Pilgrimsfart mødte mig som grinende Dæmoner, der gjorde sig lystige over mine barnlige Svær merier. Det Lyngby, jeg søgte, laa paa en en ganske anden Kant i Landet.
Made with FlippingBook