AfMitLivsAarbøger_1795-1826

210 ther, der af Interesse for min Samling af danske Folkesagn allerede længe havde været en nid- kjær Medsamler og blev det fremdeles. Fra Odense gik Veien til Barløse Præste- gaard, hvor vi traf den nydelige og høist elsk­ værdige Præstekone alene hjemme. Hendes Mand var til Liigfærd i en af Om­ egnens Byer. Men vi bleve snart bekjendte med denne unge Kone, der hjerteligt glædede sig ved den Fryd, det vilde forvolde hendes Sundby at see Christian Holten i Barløse. Det var en lille Idyl, vi levede den Efter­ middag. Efter Maaltidet fulgte Præstekonen os ud igjennem en hosliggende Skov, hvor hun havde sat sin Mand Stevne. Den kjære Præst kom hende her imøde, munter og glad, som han altid var, og jublede i høien Sky ved paa Afstand at see, hvem det var, hun bragte med sig. Denne Præst var et af de Mennesker, som man strax i det første Møde lærer at kjende og aldrig glemmer efter det andet. Han var en r ig tig glad Christen; alvorlig indtil Veemod, men desuagtet altid rede til at juble i al Barn­ lighed og at skoggerlee, naar der var Noget at lee af, uden at man et Øieblik glemte, at han i sin dybeste Grund var en stille, christelig Præst. I det inderlige Forhold, hvori han endnu stod til