AfMitLivsAarbøger_1795-1826

205 lange Figur i en forslidt graa Frakke, hvis Ærmer ikke kunde naae de udmagrede Haandled, mødte mig et Par smaa, chinesiske Øine, der trængte til en chirurgisk Operation, for at.-faa fri Udsigt, bagved en stor, fremragende Næse. Om Halsen havde han et broget Kattuns Tørklæde, saa fast snøret, at den lange Hals ligesom bestræbte sig for at undslippe, kort sagt, en overraskende Skik­ kelse, der blev endmere paafaldende, da han med et Par Skridt fremad og et gjentaget Buk, be­ gyndte sin pathetiske Tale saaledes: »Maa jeg have den Ære, at udtale mine Følelser for Skue­ pladsen i et Digt, som jeg selv har skrevet?« I min Overraskelse indlod jeg mig ikke en­ gang paa en Bevægelse, førend han var midt inde i Deklamationen, og da han havde sluttet med en anden Bukning, fulgte umiddelbart Anmeldelsen af en Scene af H a g b a r t h og S i g n e , en Fore­ stilling, hvori han overtog alle Rollerne. Jeg sad stum og ventede paa en Mellemakt, der kunde skaffe mig Ledighed til et Spørgsmaal og et Svar. Men forgjæves; Forestillingen førte mig fra den ene Scene i den Tragedie til en anden Scene i d e n Comedie, og da han tilsidst var kommen til en Epilog, som han ogsaa selv havde skrevet, sluttede han med adskillige thea- tralske Buk, greb sin Kaskjet, der laa som en