AfMitLivsAarbøger_1795-1826

206 gabende Tilskuer ved Døren, og - væk var han ned ad Trapperne! Om Middagen spiste jeg hos Holtens, og der kom jeg ved Bordet til at fortælle om dette mær­ kelige Besøg. »Naa, har han allerede været hos Dig?.. — afbrød Christian llolten. — »Hvem?« spurgte jeg. «Han — den Dreng, som er løben fra Odense, for at komme til Theatret!« Nu erindrede jeg, at Weyse havde fortalt om en mærkeligt begavet Dreng, som han og Flere havde lovet at interessere sig for, og for hvem Professor Guldberg havde aabnet en maa- nedlig Subskription. Deraf forklaredes nu det Hele, Drengen gik saaledes omkring og takkede sine Velgjørere. Og hvad hed saa denne Dreng? Nu kan man med Glæde og med Taarer i Oiet sige det uden at fornærme eller i nogen Maade at nedsætte ham, nu, da han er blevet en Yndlingsdigter, ikke blot i Danmark, men næsten over hele Guds grønne Jord! Det var H a n s C h r i s t i a n A n d e r s e n ? Men han var min Ven, førend han blev ver­ densberømt, og førend man i hans Fødeland havde faaet Øiuene op for den i ham boende Genius.