AfMitLivsAarbøger_1795-1826
204 fald meget overbærende. Men det var mig des uagtet en ikke ringe Pine, saaledes at sidde opstillet i Baggrunden af Logen, da jeg havde Følelsen af at være Gjenstand for en ubehagelig Opmærksomhed. Det gik imidlertid hen under en vistnok altfor rundhaandet Applaus, men da 5te Akt skulde begynde, kunde jeg ikke udholde denne Sjæleangst længere, jeg forlod Logen og vandrede rundt om Hesten paa Kongens. Nytorv, indtil det Hele var forbi, og jeg havde erfaret, at mit Sørgespil var blevet meget godt modtaget. Men jeg lovede mig selv, at jeg aldrig skulde komme paa den Galei igjen, hvilket Løfte jeg, som bekjendt, ikke har holdt. En Formiddag efter denne i mit Livs Hi storie saa mærkelige Begivenhed — jeg troer i Juni — sad jeg ved mit Skrivebord, i al æsthetisk Comfort, med Ryggen vendt mod Døren, da der bankedes paa. Ved mit »Kom ind!« dreiede jeg endnu ikke Hovedet, men da jeg løftede Øjet fra Papiret, overraskedes jeg ved at see en op løben Dreng, af et ganske besynderligt Udseende, staa ved Døren med et dybt theatralsk Buk ned mod Gulvet. Sin Kaskjet havde han allerede kastet fra sig ved Døren, og da han reiste sin
Made with FlippingBook