AfMitLivsAarbøger_1795-1826

155 Men da jeg i min Fortælling om, hvad der var skeet, havde begyndt at beskrive den elskede Gjenstand, afbrød han mig med en Replik, som lod mig formode, at hun allerede var ham altfor bekjendt. Denne Oplysning var mig nok, og i et Møde, som skulde være det sidste, tog jeg Afsked med hende — saa skaansomt, som min fulde Alvor tillod det. Og derpaa gik jeg med et pjaltet Hjerte tilbage til mit ensomme, dunkle Kammer og holdt Regnskab med mig selv. Da jeg næste Middag kom hjem fra Biblio- theket, laa der et Brev til mig med en Udskrift, hvoraf jeg ikke anede noget Godt. Det var underskrevet Capitain v. M., og nu vidste jeg, hvorledes jeg sad i det! Den fortørnede bader udsendte først endeel Bebreidelser for min Op­ førsel imod hans elskede Datter, men sluttede med, at dersom jeg var «en ung M and af Æ r e » , skulde jeg indfinde mig hos ham samme Eftermiddag, for at aflægge Regnskab. Dette var mig noget ganske Nyt i mit Liv, og jeg følte mig ligeoverfor Faderen som en angergiven Skyldner, der i det Høieste kunde beraabe sig paa sine rene Hensigter og paa,