AfMitLivsAarbøger_1795-1826

154 hendes Hjem, var det nu for Fremtiden aftalt, at naar jeg paa de D age, da hun var hjemme hos sin F ad er, gik forbi og tog mit Lomme­ tørklæde op af Lommen, skulde dette være et Tegn paa, at jeg snart efter vilde være i Dyr- kjøb ved Frue Kirke. Paa denne Maade lykkedes det os at mødes, og saaledes gjorde vi oftere Spadseretoure i hin­ andens Selskab, som oftest ud af Stadens Porte, hvor vi ret uforstyrrede kunde tale om vor * Kjærlighed. Denne Kjærlighed havde saaledes floreret i et Par Uger; der var vexlet Breve, Haarlokker og smaa Præsenter, og jeg havde skrevet ad­ skillige Digte til h end e, der mere indeholdt bønlige Formaninger, end just lyriske Udbrud af mit Hjerte — thi der var altid en Braad, som stak mig, og kun altfor ofte gav hendes Væsen og Yttringer Anledning til at tvivle om, at jeg her var paa de rette Veie. Da jeg i min Pine ikke havde et Men­ neske at fortro mig til, fordi jeg var undselig ved dette Forhold, besluttede jeg enDag, da jeg sad ene og røg Tobak hos en Omgangsven, at betro ham, der var en ung Verdensmand og ikke var saa nøieregnende, hvad der laa mig paa Hjertet.