AfMitLivsAarbøger_1795-1826

156 at mit Forhold til hans Datter forøvrigt var ulasteligt. Da jeg ikke vilde opgive at gjælde for en «ung M and a f Æ r e » , besluttede jeg at ind­ finde mig, for frit at erklære ham, at det havde været min Hensigt at indgaa en sædelig For­ bindelse med hans Frøken Datter, men at jeg destoværre havde Grund til at tro, at hun ikke var min Kjerlighed værdig. Med al det Ungdomsmod, der var i mig, begav jeg mig samme Eftermiddag op i Huset og bankede paa Døren. Der kom Ingen. Jeg bankede igjen, der kom Ingen — men igjennem den lukkede Dør hørte jeg et svagt: «Komind!» Jeg tog i Dørlaasen, Døren var aaben, og jeg traadte ind i en stor, dunkel Stue, med et en­ kelt Vindue ud imod Pladsen. Da jeg havde orienteret mig, opdagede jeg, at der dybest inde stod en Seng, og at den, som havde sagt: «Kom ind», laa i Sengen, og — at det var hende! Med en Stemme uden noget som helst Udtryk spurgte jeg om hendes Hr. Fader, som havde forlangt, at jeg skulde ind­ finde mig, og fik til Svar, at han ret strax vilde komme. Uden at yttre et Ord, stillede jeg mig igjen henne ved Vinduet og saae ud paa Torvet, for ikke at see andetsteds hen, medens hun