AfMitLivsAarbøger_1795-1826

153 Jeg troer nok, at vi gjorde en Omvei, før vi nærmede os dette hendes Hjem, men førend vi sk iltes, havde vi udtomt vore Hjerter for hinanden, og paa mit Spørgsmaal, naar og hvor jeg skulde kunne møde hende igjen, satte hun mig Stevne til næste Aften paa et Sted ved Høibro. Ha jeg var bleven alene, fandt jeg det lidt underligt, at hun havde foreslaaet mig dette Mødested i A f t e n s k u m r in g e n — hvorledes skulde en ung, anstændig Pige turde indlade sig paa et saadant Stevn emøde? Men mit Hjerte stod i Fyr og Flamme og var veltalende nok til at forsvare hende mod enhver Tvivl. Ialfald stillede det sig for mig som et ophøiet Formaal, med en reen og ærlig Kjærlighed at rette paa, hvad der maaskee var forsømt i hendes Op­ dragelse. Jeg indfandt mig altsaa og mødte med en mild Straffeprædiken, fordi hun saaledes havde vovet sig ud til dette M øde, men denne første Kurre paa Traaden tjente kun til at binde os desto stærkere tilsammen, og under en klar Aftenhimmel vandrede v i, paakaldende alle Himlens Stjerner, over Slotspladsen, langsmed Kanalen til Kongens Nytorv, ud ad Nyhavn, Quæsthuusgaden o. s. v ., og inden vi naaede