AfMitLivsAarbøger_1795-1826

118 Dandsen, Lyst til at gaa ind i Kirken, og det lod sig let gjøre, da Provstegaarden laa ganske nær ved Kirkens Indgang, og Nøglen til Kirken hang bag Gadedøren i Forstuen. Jeg fik kun en Forsmag paa den Herlighed, som Maanens Straaler udbredte rundtomkring, maaskee har jeg ikke engang haft Mod til at nyde den ganske alene. Jeg kom tilbage i den støiende Balsal med Efterretning derom, og i faa Øieblikke var det hele Selskab, med Weyse i Spidsen, paa Vandring fra Ballet over den knit- trende Sne, ind i Roeskilde Domkirke. Høitideligheden greb os A lle. Arm i Arm vandrede vi om i de oplyste Gange i passende Stilhed, og inden vi anede det, sad Weyse paa Organiststolen og forherligede den hele Scene med sit henrivende Spil. Efter denne afkjølende Vandring, som ikke havde optaget saa kort en Tid, fortsattes Dandsen den øvrige Deel af Natten, og næste Formiddag forsamledes en stor Deel af Balgjesterne til en meget smuk Vandring over Snemarkerne til Fjor­ dens Kyster og til det idylliske St. Jørgen. Under disse Festligheder vexlede Aaret 1816 med 1817 for mig.

Made with