AfMitLivsAarbøger_1795-1826

119 Da jeg havde faaet Examen artium fra Halsen og allerede var en lille Poeta laureatus, var det ikke langtfra, at jeg, som man siger, havde gjort mig u d t ilb e e n s . Jeg var enig med mig selv og med mine nærmeste Omgivelser om, at jeg hverken skulde være Jurist, Theolog eller Mediciner. Hvad skulde jeg altsaa med en Embedsexamen, og naar jeg ikke vilde have en Embedsexamen, hvorfor skulde jeg saa plage mig. med de to svære Examina, philologicum og philosophicum, der nu laa ligefor mig paa den brede Landevei? — Naturligviis! — Var jeg endog i Hjertet saa beskeden, som unge Mennesker i hin Tid kunde være, uden derfor at kaldes naive, saa havde jeg dog mine Ind­ bildninger om, hvad der i Tiden skulde blive af mig — saa paavirket var jeg af baade danske og tydske Aviser, der havde gjort mig den Æ re, at lægge Mærke til mig. Jeg fandt altsaa min fattede Beslutning ganske berettiget, og jeg var jo ung nok, for at kunne indbilde mig, at en Fyr som jeg nok kunde bryde sig sin egen Bane, uden at gaa i Skridt med den store Hob. Ved mit Bekjendtskab med Carl Molden- hawer og med Bølling, som begge havde An­ sættelser ved det store Kgl. Bibliothek, aabnede