AfMitLivsAarbøger_1795-1826

117 syntes det i denne Sag, at Æren maatte være mig nok. Da Julen 1816 nærmede sig, modtog jeg en Indbydelse til Roeskilde i Selskab med Weyse, der var en Huusven i Provst Hertz’s Familie. To af Sønnerne, Christian og Herman Hertz, som stadigt kom til Weyse, vare mig velbekjendte. Denne Vinterfest, som varede i otte Dage, er bleven mig uforglemmelig. Det var et over­ stadig muntert Liv, Dag for Dag og Aften efter Aften, saa optaget af Baller og Selskaber, at jeg nogle Aftener maatte dele mig. M eyse elskede Roeskilde-Domkirke, og især var det herlige Orgel tiltrækkende for ham, saa at han ofte, ganske ene, gik derind og satte sig til at phantasere iblandt de kolde Sarkophager og Gravstene. Iblandt Provstens Gjester var en Beslægtet, Fru Jørgensen, med sine to elskværdige Døttre, Ludvig Heibergs Cousiner, mig de interessanteste, og uden Forelskelse sluttede jeg mig især til dem i disse glade Dage. Anden Juledagsaften var Ballet hos Hertz’s. Det var en deilig, maaneklar N at, og jeg var romantisk stemt. Ved Midnat fik jeg, under