AfMitLivsAarbøger_1795-1826

1 1 1

Jeg blev der om Aftenen; Weyse bragte andre Ting paa Bane, men jeg vendte altid til­ bage til Historierne, og jo mere jeg trængte paa og søgte at overtale ham, desto ubønhørligere blev han. Det var allerede blevet silde, da jeg forlod ham med Hovedet fuldt af denne Sag. I mit eenlige Kammer var det mørkt, det var efter Midnat, og der var intet Menneske i min Nærhed. Til at gaa til Bo var jeg ingenlunde oplagt; i den mørke Eensomhed paakom der mig en sel- som Lyst til at gjøre et Forsøg, men jeg vidste jo ikke Ordet. Jeg begyndte med sagte at sige mit hele Navn, og jeg endte med at sige det høit, men — hvad saa? hvad saa? Dette varede noget længe, men tilsidst besluttede jeg dog at gaa tilsengs. Begribeligviis kunde jeg ikke sove, altid kom disse Tanker igjen, og det er rimeligt nok, at den natlige Side i mig efter- haanden havde faaet Overvægten, om jeg end ikke sov, thi det troer jeg ikke, at jeg gjorde. I denne somnambule Tilstand kom jeg igjen til høit at udsige mit fulde Navn. «Just Mathias Thiele!» kaldte jeg, og neppe vare disse Ord udtalte, førend jeg saae, eller troede at see, et afskyeligt Hoved, som af en Satyr eller af en Djævel, der bagfra strakte sig hen paa min