AfMitLivsAarbøger_1795-1826

1 1 2

venstre Side og med linul Røst sagde disse Ord: «W er r u ft m ich?» Forfærdet sprang jeg ud af Sengen og foer omkring som i Vildelse — A lt var stille — der var Intet at see. Man kan begribe, at jeg sov ikke sødeligt ovenpaa dette, men omsider blev det Dag, og saa tidligt, som det lod sig gjøre, var jeg paa Benene, for at komme hen i Kronprindsessegaden til Weyse. Da Porten var bleven aabnet, var jeg i en Fart oppe af Trappen, ringede paa, men Bolette var neppe endnu oppe, og Weyse kom selv i dyb Negligée til Døren for at spørge, og da han hørte, at det var mig, aabnede han den. I den halvtaabnede Dør raabte jeg triumferende: «Weyse! Wer ruft mich!» — «Herre Jesus! Hvor har Du faaet det at vide?» spurgte han forfær­ det, og jeg forøgede nu Rækken af hans Histo­ rier fra den foregaaende Aften med min egen be­ synderlige Tildragelse. Jeg skal ikke indlade mig paa, hvordan dette maaskee kan forklares, men jeg fortæller kun et Factum, og tvivler ikke paa, at nogen Illusion har været med i Spillet. Men har jeg kunnet gjette bedre halvdrømmende, end da jeg var vaagen? thi det er vitterligt, at jeg paa denne Maade fik Ordet at vide.