AfMitLivsAarbøger_1795-1826
110 kun været bange for at blive bange, eftersom Phantasien nok kunde spille mig et Puds. En Vinteraften traf jeg Weyse i en noget exalteret Tilstand. Han var ifærd med en tydsk Bog — man skrev allerede dengang mange daarlige Bøger i Tydskland — og dette var vistnok en af dem. Dens Titel var «D a s s c h r e c k l i c h e W o r t» , og, efter hvad han for talte mig, dreiede den sig om den Overtro, at naar man, uden at Nogen maa vide deraf, paa et ensomt Sted, i Mørke, tre Gange kalder paa sig selv ved det fulde Navn og efter hver Gang tilføier et O rd , som Weyse ikke vilde betro mig, saa seer man sig selv og falder om og døer. Dette Thema var bearbeidet i en Række af Exempler paa Folk, der havde prøvet det, og som ogsaa paa forskjellige Maader, efter Om stændighederne, havde bødet med Livet. Weyse fortalte mig flere af disse frygtelige Tildragelser, men uden at ville nævne det Ord, som det egentlig kom an paa. Ved disse ’Por tællinger blev jeg selv revet ind i denne uhyg gelige Tankegang og bad ham gjentagende dog at sige mig dette skrækkelige Ord. Men han svarede: «Nei! Du kunde selv være gal nok til at prøve det.»
Made with FlippingBook