AdmiralCCZahrtmann

94

H J E M M E L I V

hævet sig til Anseelse. Han selv vilde udentvivl heri have fundet større Tilfredsstillelse og hans Huus vilde herved have opnaaet en Betydning, som det nu maatte dele med flere andre elegante Kredse i Hovedstaden. Paa den anden Side maa det indrømmes, at Fru Zahrtmann med en sielden Takt og Elskværdighed vidste at giøre sit Huus tiltrækkende for Enhver, der nærmede sig hende. Begavet af Naturen med en kraftig Aand forenede hun med systematisk Sparsommelighed en høi Grad af Elegance i sin Optræden. 2. Nogle Sommermaaneder hvert Aar tilbragte Elisabeth Zahrt­ mann hos sin Fader paa dennes Landsted i Neumühlen. De talrige Breve, Zahrtmann da sendte hende, vidnede om to Menneskers hjer­ telige Sammenknytning, og de bar Bud om det milde Hjertelag for alt og alle, som Ægteparret havde taget i Arv fra Fædrehjemmene i Viborg og Altona. Til sin Hustru skrev Z. paa Dansk, medens hun helst tog sit Modersmaal i Brug. A f hans Breve og nogle faa andre gives her Uddrag. 28. April 1828, fra hans Moder i Viborg: Du nævner mig, gode Christian!, Axelen i vor Machine; nej, min ædle Søn!, det føler jeg tilfulde du er og har været i mange Aar; hver Dag priser jeg dig for den lykkelige Gang, du sætter det heele i. Hvad din Godhed har bestemt til Udstyr for den gode Carl, ønsker jeg gierne sendt med vor kiære Henrich. 20. Juni 1828, ligesaa: Den 17. Junij ved Morgen Thevandet kom Carl tilbage fra Kongen, hos hvem han Dagen i Forveien havde med Jespersen været Page, og bragte et dejligt Guld Uhr med en skiøn Kiæde, som Kongen selv overgav hver af dem med de Ord: Giem det til Erindring og lad det være Dem en Opmuntring til med Flid at gaae frem paa Videnskabernes Bane, Deres Lærer har givet Dem et meget godt Vidnesbyrd. Det kom saa ganske uventet. Ved den anden Thevands Glæde kom dit velsignede, lige saa uventede Brev [om den Førstefødtes Komme]. Og endelig ved det tredie Thebord Kl. i2 1/2 modtog vi den elskede Henrich med inderlig Fryd, frisk og rask og tilfreds. Den 26 bliver han ordineret. 3. Sept. 1828, fra Zahrtmann i København til hans Hustru: Hos Duntzfeldts paa Rolighed traf jeg den engelske Legationssekretær Brown, hvem jeg bragte til at bekiende, at det var ugudeligt at staae Grækerne bi, da øoooaarige skiændige Laster havde giort, at dette Folk fuldkomment fortiente sin Undergang. I Helsingør har jeg besøgt Sneedorff, denne min ældste og nøieste Kamerat. 8. Sept. 1828, ligesaa: Min Broder Henrichs Hilsen til Dig for­ tiener ei at confunderes med de almindelige; jeg har sagt Dig, hvor blødt et Hierte han har, og dette har været dybt bevæget ved den venlige yndefulde Godhed, hvormed Du har omgikkes ham. Jeg ville ønske, at Prindsesse Juliane ei kom til at spise i Neumühlen, og var jeg der, ville jeg formelig bede Din Fader derom; Følgen deraf vil