AdmiralCCZahrtmann

93

H J E M M E L I V

H J E M M E L I V i.

E t trygt og inderligt Samliv fremgik af hint Bryllup i Altona. Elisabeth Donners livlige Sind, kundskabsrige Aand og indtræn­ gende Kløgt forstod at aabne hende Vej til den noget ordknappe Christian Zahrtmanns fulde Fortrolighed. Da hans Bane førte ham ind i en fremskudt Stilling, og han følte sin Tunge bunden af Hen­ syn hertil, var det ham en Lettelse og Glæde at turde udtale sig frit og tillidsfuldt til sin Hustru om alle Forhold og hos hende møde en dybt forstaaende og kyndigt deltagende Samstemning. Fra Fa­ deren havde hun i Arv en sund økonomisk Sans, som hendes Ægte­ fælle af og til maatte bede hende tøjle. Som Kvinde, opvoxet i større Forhold, følte hun en ivrig Lyst til at færdes i Samfundets øvre Lag og indsamle fuld Viden om Livet i disse. Sine Børn blev hun en kærlig og dygtig Moder og Opdrager. Den eneste Søn Conrad Hinrich Christian Zahrtmann, født 17. Avg. 1832, døde 23. Okt. 1834 i en Epidemi af Skarlagensfeber, som en Maaned senere, 30. Nov. bortrev ogsaa Datteren Wanda Maria, født 12. Maj 1831. Men tre Døttre voxte op i Hjemmets kærlige Tugt: Leila, født 12. Juni 1828, Mimi, f. 5. Febr. 1830, og Wanda, f. 12. Avg. 1842. Det unge Ægtepar lejede sig til Huse i Dronningens Tværgade, tredje Sted fra Store Kongensgade i Rækken ved Hotel Fønix (Nr. 273). Den gode Aarpenge, som det fik af Donner, satte Zahrt­ mann i Stand til at føre større Hus end de fleste Søofficerer og lade det indtage en fremragende Plads i Københavns selskabelige Liv. Ved at samle om sig en Kres af sine Standsfæller, af Arkivets dyg­ tige Kunstnere og af Naturforskere vilde han letteligt have kunnet gjøre sit Hjem til et enestaaende Samlingspunkt for udmærkede, videnskabeligt sindede Mænd. Herimod stilede han fra først af, men førtes snart ud fra denne Kurs af sin Hustrus Trang til at leve sig sammen med Højere i Rangen, en Trang som hendes Fader med Glæde støttede ved jevnligt at forøge hendes Aarpenge. Donner sørgede for, at hans Forretningsven, den gamle Finansmand og Geheimestatsminister J. S. von Møsting gæstfri aabnede sit Hjem for det unge Ægtepar. Møsting selv var brav og bramfri, og med ham samfærdedes Zahrtmann gjerne og hyppigt; men i hans store Selskaber droges Ægteparret ind i Hofkresens Hvirvel. Den blev ham en nyttig Forskole for hans Adjutantliv ved Hoffet. Ofte har det været mig en Gaade, skrev C. van Dockum 1862, hvorfor en Mand, udgaaet af saa borgerlig Slægt som Zahrtmann, og dertil, hvad angaaer Viden og Begavelse, saa høit hævet over Mængden, der danner den store Verden, skulde foretrække at giøre sit Huus til Samlingsplads for hvad der var betitlet og fornemt, fremfor at samle om sig Mænd, der ved Dygtighed og Talent havde