AdmiralCCZahrtmann

H J E M M E L I V 95 for os blive hovedkulds at skulle drages ind i et Slæng, hvortil vi ei høre, og hvor jeg derfor aldrig vil føle mig tilfreds. p. Juni 1829, ligesaa: Iforgaars, Pinsesøndag, begyndte jeg med at arbeide, tog Christentøiet paa og vandrede Kl. n 1 /2 til Frue Kirke, hvortil jeg qua Directeur i Harmonien havde faaet Billet, da vi havde laant den 300 Stole; jeg fik en ypperlig Plads tæt ved Opgangen til Choret og sad hele Tiden. Kirken var imposant; Alt stort, nyt og smukt, var den den Dag som Pygmalions Støtte, der første Gang havde faaet Liv. Vores store Mangel ved den daglige Gudstieneste paa sandselig Nydelse giør, at man ved en saadan Lei- lighed uvilkaarligen giør Sammenligningen med slige Høitidelig- heder i catholske Cathedraler. I Architecturen kunne den godt ud­ holde Sammenligningen; ogsaa paa den Dag i Musikken, da hele Kapellet assisterede; hvad de geistlige Ceremonier angaae, da be­ gyndte de godt; hele Statens Geistlighed i hvide Messesærke over de sorte Kioler sadde i Choret ligeoverfor hele Universitetet. B i­ skoppen [Munter] i en Guldmoers Høitidsdragt, assisteret af Stifts­ provsten og Kirkens øvrige Geistlige, bragte i en langsom, høitidelig og stille Procession Bibelen og de hellige Kar op til Alteret. Efter den kgl. Families Ankomst holdt Stiftsprovsten Intimations Talen, derefter udførtes en Cantate af Minister Malling og Weyse, og der­ efter indviede Biskoppen Kirken med en Tale for Alteret, men denne blev ei holdt med den stille Værdighed, hvormed jeg ofte har seet catholske, især spanske Biskopper officiere, og som jeg synes kunne fordres af Rigets Primas ved denne Leilighed. Ogsaa var Indholden efter min Mening ei human nok, da den stærkt angreb Jøderne, og ville man angribe nogen, da burde det dog have været Englænderne, men man siger, at Biskoppen er vred over, at Jøderne søge om at turde bygge et nyt Tempel og paa Nørregade i Nærheden af Frue Kirke, ligesom ogsaa derover, at de nu have faaet en meget duelig og lærd Rabbiner hertil fra Darmstadt, Dr. Wolff. Endelig fandt jeg, at den virkelige Consecration af Kirke, Alter, hellige Kar etc. burde have været udført med mere Detail, men ventelig var han da bleven angreben af de nu saa stærkt grasserende crasse Protestanter som den, der indførte catholske Skikke, og sluttelig fandt jeg, at det va­ rede for længe, da hans Høiærværdighed nær havde skildt mig ved min Middagsmad; jeg listede mig derfor bort, saasnart jeg havde faaet min Deel af Velsignelsen, ilede hjem, klædte mig om og kiørte til Klampenborg, hvor jeg fandt Selskabet samlet hos Sieveking og bestaaende af lutter Grever, Kiøbmænd og min Ringhed. Vi vare overmaade muntre, politicerede, disputerede, drak og spiste simpelt, men godt. Efter Bordet spadserede vi i Dyrehaven og kiørte derpaa hiem henimod 9; men jeg, som havde isinde at giøre mig udødelig, kiørte ind paa Tafel-Bay og aflagde der mit Besøg [hos Søkapitajn Donner] ved Thebordet. 1 1 . Juni 1829, ligesaa: Mit Selskab imorgen [Datterens Fødsels­ dag] skal bestaa af Krieger og Dahlerup, som Du kan lide, Bartholin,